Foruden arbejdet med dramatik og non-fiktion er Christos Tsiolkas først og fremmest romanforfatter, hvilket han med ”Lussingen”s internationale gennembrud har cementeret. Han har ofte taget udgangspunkt i sin egen baggrund som homoseksuel wog med figurer, der som outsidere kæmper for at finde en identitet eller indhold i livet. Ser man bort fra den fiktive rejseroman ”Dead Europe” finder alle Tsiolkas’ romaner sted i Melbournes forskellige bydele og forstæder. Hvor figurerne i ”Loaded” og ”The Jesus Man” var mere marginale og søgende enkeltskæbner, har Tsiolkas med ”Lussingen” for alvor taget livtag med den brogede middelklasse og dens problemer. Identitetskrisen er i løbet af forfatterskabet blevet bredt ud til at favne hele nationen.
Christos Tsiolkas’ litteratur er på mange måder et opgør med illusionen om et harmonisk og sammentømret Australien. I stedet beskriver han et multikulturelt land, der under den voksende velstand slår dybe revner, og som er plaget af sygdomme som racisme, druk og manglende ”sammenhængskraft.” Han bryder tabuer og slår hul i den politiske korrekthed for at give plads til de lidet sympatiske stemmer, der normalt ikke ytrer sig.
Rent fortælleteknisk benytter Tsiolkas sig gerne af flere forskellige fortællere og handlingsspor. Det gør ham i stand til at belyse sit materiale fra flere vinkler og med flere nuancer, så det hele tiden perspektiveres. Dermed bliver man som læser opmærksom på spørgsmålet om den enkelte fortællers troværdighed, og handlingen får med de flere synsvinkler en mere diskuterende karakter. Man kommer aldrig helt ind under huden på hans tredjepersonsfortællere, men selvom man savner empati, kan man alligevel identificere sig med dem.
Sproget hos Tsiolkas er både dialogbåret og præcist registrerende i beskrivelserne af de forskellige scener, så de står klart for læseren. Det er derfor ikke så mærkeligt, at hans værker med succes er blevet omsat til levende billeder.