Storby-trilogien

Dan Turèll fortsatte op gennem 1970’erne sit virke som digter, men bevægede sig i retning af en mere prosaisk lyrik. Tre af hans mest anerkendte digtsamlinger fra 70’erne, ”Drive-in Digte” (1976), ”3-D Digte” (1977) og ”Storby-Blues” (1977) blev siden samlet i udgivelsen ”Storby-trilogien”.

Digttrilogien består primært af lange fortællende digte skrevet i et hverdagssprog – tilsat poetiske billeder og en kort afstand mellem alvor og ironi, melankoli og en hyldest til kærligheden, kunsten og storbyen.

52394759

Trilogiens kærlighedsdigte er henvendt til et navnløst du, ofte betegnet Min elskede. I sine kærlighedsdigte benytter Turèll sig af et metaforisk billedsprog, som her, hvor metaforerne understreger den store og uundværlige kærlighed: ”Jeg elsker dig som en ørn elsker sine vinger/en cobra sin gifttand/ en skildpadde sit skjold/ en Achilleus sin hæl/ en Mona Lisa sit smil” (s. 69). Også kunst, film og jazzmusikken – i skikkelse af Billie Holiday, Lester Young og Thelonious Monk – hyldes i de tre digtsamlinger.

Det, som ”Storby-trilogien” imidlertid er mest kendt for, er stemningsbilleder af storbyen og skildringen af byens skæbner – fra taxachaufføren til ismejeristen, fra luderen til antikvarboghandleren og bagerdamen. Det er især Turèlls elskede Vesterbro, som er i centrum: ”Istedgade har sin egen rytme/ en rytme som en lidt hæs lettere hærget lirekasse/ der ikke desto mindre spiller videre og stadig kan dreje sine valser.” (s. 280). Midt i billederne fra storbyen bliver der også plads til Turèlls særlige ironiske humor, som i et digt om en højtid, digterjeget gerne var foruden: ”Og så’ det jul igen/ Aarwghk! (…) Jul med pul/ i skjul/ af sul/ (…) Jeg har oplevet 30 gode kommercielle kristne julefester/ én til/ og jeg er på Satans side!” (s. 254).  

Mange af digtene i ”Storby-trilogien” er kendt fra plader med Dan Turèll og Halfdan E. Det gælder ikke mindst digte som ”Jeg skulle have været taxachauffør”, ”Det er ikke let” og ”Gennem Byen Sidste Gang”.