I 1910 døde Mark Twain efter sit modsætningsfyldte liv. Han blev begravet ved siden af sin kone og tre af sine børn.
Efter hans død udkom der endnu et mesterværk af ham, stykket sammen af forskellige efterladte manuskripter. I Den mystiske Fremmede er al humor borte. Her optræder der atter nogle drenge på eventyr - på deres strejftog møder de en mystisk fremmed, en ødelægger af alle menneskelige værdibegreber, Satan selv. Samme mystiske fremmede, som så ofte optræder som symbol hos Twain, en mr. Hyde, der kommer på besøg hos den pæne dr. Jekyll.
Den mystiske Fremmede er dog ikke den sidste hilsen fra dobbeltvæsenet Twain. Hans dagbøger, breve, skitser og andre papirer er udkommet i læssevis. De findes ikke på dansk, men i Ole Storms biografi bringes der udførlige citater fra dem.
Som en lille efterskrift må jeg nævne Tom som detektiv, fortalt af Huck Finn (forkortet udgave ved Vagn Steen). De to drenge er på sporjagt i en mordsag, som umiskendeligt har paralleller til Steen Steensen Blichers "Præsten i Vejlby", hvor Twain så mon havde dette emne fra?
Men han tilfører Blichers stof noget dengang forholdsvis og opsigtsvækkende nyt: den detektiviske skabelons deduktive og logiske metode opklarer gåden. Hos Blicher opklares mordet ved en skæbnens lunefulde tilfældighed eller måske ved Guds egen indgriben.
Den fandenivoldske Mark Twain med hans wild west-humor får læseren til at grine højt for sig selv i lænestolen. Eller tænk på, når Ebbe Rode læste ham højt i radioen og andetsteds, f.eks. klassikeren "Begravelsen i Nevada" - og husk det og grin igen. Men som man kan se: dette dobbeltmenneske har adskillige andre mindst lige så fascinerende facetter.