Palle alene i verden

Jørgens hjul regnes for den første indvarsler af den moderne tradition i billedbogen i Danmark på grund af sit emne og sit billedsprog. Men det er først med Palle alene i verden (1942), det moderne gennembrud for alvor sætter igennem. For her er det ikke blot emnet og stregen, der revolutionerer. Her kommer barnet til som hovedpersonen og den, der ser og oplever. Således udmønter bogen reformpædagogikken og kulturradikalismens tanker fra 1930’erne om at lade barnet være udgangspunktet og at lade den gammeldags moraliseren erstatte af en ret- og vejledning uden løftede pegefingre.

21085081

Jens Sigsgaard (1910-1991), der har skrevet teksten, har fortalt, at baggrunden for bogen helt bogstaveligt bygger på børns egne udsagn om, hvad de ville gøre, hvis de var usynlige og selv kunne bestemme lige hvad de havde lyst til. Mere end 1000 børn i alderen 5-8 år svarede på spørgsmålet. Jens Sigsgaard skulle egentlig bruge materialet til sin magisterkonferens i forbindelse med psykologistudiet, men i stedet blev det idéen til ”Palle alene i verden”, hvorom en anmelder allerede ved udgivelsen skrev: ”…….og hermed har vi fået en billedbog, der allerede må betegnes som ”klassisk”, dvs. at den vil beholde sin popularitet gennem mange år.” (Børn, 1/12 1942). Den spådom har vist sig at holde stik. Både nationalt og internationalt har ”Palle alene i verden” vist sin levedygtighed – selv det danske sprog har optaget ”Palle alene i verden” som en gængs talemåde.

Der er ingen tvivl om, at Ungermanns illustrationer har deres del af æren for at gøre ”Palle alene i verden” til en dansk børnebogsklassiker og et internationalt hit. Hvor tidstypiske tegningerne end er, så rummer de samtidig den tidløshed, der karakteriserer klassikeren. Selv i dag – mere end 60 år efter at bogen så dagens lys – er der en udfordring og et nærvær i billederne.

Ib Spang Olsen karakteriserer nybruddet i Arne Ungermanns tegnestil således: ”Man havde på det tidspunkt (i 1940’erne, red.) set tilstrækkeligt til at blive chokeret og føle befrielse ved dette nye, klarheden, det barokke, humøret og sikkerheden, den befrielse, der kommer af ikke blot at se noget ikke før mødt men også at få overført noget af den overlegenhed, denne seen bort fra uvæsentligheder til fordel for en rytme og en ubesværet munterhed og at møde en tegnemåde, der var fræk, enkel, raffineret og smuk.”

For bedre at kunne forstå det nye, kan man se på, hvad det var for danske billedbøger, der var markante på den tid. Der var fx Elsa Beskow (1874-1953) og Louis Moe (1857-1945), der havde markeret sig i begyndelsen af 1900-tallet – Elsa Beskow med sine rundkindede børn og sin velkendte naturidyl og Louis Moe med sine trolde og markante jugendstil. Der var også de klassiske, som fx Heinrich Hoffmanns legendariske Den store Bastian, eller Vær lydig (1. danske udgave 1847), Kaalunds Fabler for børn (1845), tegnet af J.Th. Lundbye, Chr. Winthers Flugten til Amerika (1900) tegnet af Alfred Schmidt og Johan Krohns Peters jul (1866), tegnet af Pietro Krohn.