I 2002 udgav Carl-Johan Vallgren den roman, der blev hans store publikumsgennembrud. ”Den vidunderlige kärlekens historia” (”Den vidunderlige kærligheds historie”, 2004) handler om den monstrøst vanskabte dværg Hercule Barfuss, der i 1813 kom til verden på et bordel i den tyske by Königsberg. Samme nat blev den smukke Henriette Vogel født i rummet ved siden af, og deres skæbner var forbundne resten af livet. Den døvstumme Hercules mor døde i barselsseng, og han opfostres i horehuset. Efter at onde kræfter har fået huset lukket, skilles Henriette og Hercule ad, dømt til en evig længsel efter den anden.
Som en erstatning for sine sansemæssige brister har Hercule fået gaven ikke kun at kunne læse andres tanker, men også påvirke deres tanker, følelser og adfærd. Denne evne bringer ham nu rundt i Europa, hvor han bl.a. sammen med munken Schuster fører kamp mod inkvisitionen og den dæmonolog, der vil slå Hercule ihjel i kampen for at udrydde dette djævelens værk. Senere møder han kyklopen Barnaby Wilson, der er cirkusdirektør, og her bliver Hercule hovedattraktion med sine overnaturlige evner.
I Berlin genforenes han med sin elskede Henriette. Uden om hendes mand får de en datter sammen, men i et fejlslagent forsøg fra katolsk side på at slå Hercule ihjel, dør Henriette. Det vækker et had og en hævntørst i Hercule, der bruger de næste mange år på dæmonisk at indtage en lang række klosterbrødres indre og få dem til at myrde løs og underminere kirkens omdømme. Først da Henriette taler til ham fra det hinsides, forsones han med kærligheden og kan skille sig af med hadet.
25334191
Som titlen antyder, er romanen en hyldest til kærligheden. Den ubrydelige kærlighed mellem Henriette og Hercule er romanens plot og drivkraft på trods af forholdets aparte karakter. Kærligheden udfordres stædigt af ondskaben, der er en lige så stærk kraft i mennesket som kærligheden. Romanen undersøger, om mennesket kan være ondt eller om det handler ondt i det godes tjeneste. Den stakkels Hercule må så meget ondt i gennem i en verden, der ikke kan rumme det vanartede. Lægevidenskab og katolsk overtro forsøger fra hver sin side at få fingrene i drengen.
Samtidig med at romanen afdækker kærlighedens karakter, fungerer den som en udviklingshistorie om Europa i 1800-tallet. Nye tænkere og humanistiske strømninger introduceres, tegninger af dampmaskiner gemmes væk i inkvisitionens bibliotek over forbudte bøger, og man fornemmer et spirende opgør med den middelalderlige verdensopfattelse.