Havmanden

Citat
”Det var Nella, der forfalskede underskrifterne på sygesedlerne de dage, hvor Robert ikke orkede at gå i skole; det var hende, der sørgede for alle de små ting, der gør livet udholdeligt i det mindste for en kort stund. Og det var hende, der reparerede brillerne med almindelig tape, og på det ene glas satte hun en stump hæfteplaster (…) .”
”Havmanden”, s. 7.

Carl-Johan Vallgrens roman fra 2012, ”Havsmannen” (”Havmanden”, 2012), er et modsætningsfyldt epos om grænseløs søskendekærlighed, alkoholisme og svigt. Rammen er en socialrealistisk skildring af Nella, der går i 9. klasse i den sydsvenske by Falkenberg i 1983. Hendes mor er alkoholiker, hendes far er i fængsel og hendes to år yngre lillebror Robert bliver mobbet i skolen pga. sine hinkestenstykke briller, sine manglende faglige evner og sit slidte tøj.

Vi befinder os på samfundets bund og ser fra Nellas synsvinkel, hvordan det kun går den forkerte vej: Robert får hårdere og hårdere behandling af mobbeslænget med den psykopatiske Gerard i spidsen, moderen forsvinder længere og længere væk fra virkeligheden, og da faderen kommer ud fra fængslet, er det kun for at genoptage sin kriminelle løbebane. Gerard og hans trofaste slæng er også efter Nella, da de anklager hende for at have sladret om en af deres mere lyssky optrædener. Hun bliver rodet ind i småbyens skumle miljøer, da hun sammen med sin ven Tommy opdager det væsen, der giver romanen sin titel. Den mærkværdige havmand er fisket op og gemt væk af Tommys brødre og kan kommunikere med børnene uden ord men via en følelsesmæssig forbindelse.

29514070

Fortællingen – og dermed Nellas liv – eskalerer i et morads af løgn, hævn og ærgerrighed. Men mest af alt af søskendekærlighed. Nella vil gøre alt for sin lillebror Robert, og netop hendes kærlighed til ham er romanens røde tråd. De har kun hinanden og er nødsaget til at vogte over hinanden.

Vallgren trækker med ”Havmanden” samfundets nederste frem i lyset. De familier, hvor det ender med plejefamilie til børnene og domme til forældrene. Det er et nærgående portræt, han fremskriver af Nella og hendes familie, og særligt de mange mobbesituationer og overfald beskrives detaljeret. Trods romanens triste præmis er der en fængende gnist udover Nellas kærlighed til den hjælpeløse lillebror: Indtoget af havmanden, en monstrøs maskulin udgave af den lille havfrue, der trækker fortællingen væk fra det socialrealistiske over i det fantastiske.

Der er tydelige tidsmarkører i romanen, og lokaliteterne omkring Falkenberg, hvor Vallgren selv er vokset op, er præcise og genkendelige. Det er en fortælling om svigt gennem generationer, voksne der ikke slår til og børn, der slår for hårdt.