Skyggedrengen

Citat
”Hun tog den tunge kniv ned fra væggen, vejede den i hånden, lige så meget økse som stikvåben. Så stivnede hun pludselig med en isnende fornemmelse i kroppen. Én kniv. Der havde været to, da hun gik forbi værelset første gang … Hun drejede sig langsomt hundred og firs grader rundt, så ind i et løjerligt spejl med barokramme, smykket med et dødningehoved foroven. Voodoopis … den gamle havde virkelig troet på den slags. Hun opfattede en bevægelse i spejlet, omme bag hende, men da hun vendte sig om, var der ingen.”
”Skyggedrengen”, s. 237.

I 2013 udgav Carl-Johan Vallgren thrilleren ”Skuggpojken” (”Skyggedrengen”, 2014). For at kunne løsrive sig fra stil og tema i sine tidligere romaner skriver han denne gang under pseudonymet Lucifer – ikke så meget som et dæknavn, mere som en metode.

Romanen lanceres som en ’Danny Katz-thriller’, hvilket indikerer, at det er begyndelsen på en serie om karakteren Danny Katz, der er hovedperson i ”Skyggedrengen”. Katz har en blakket fortid som stofmisbruger og hjemløs men også med en karriere inden for forsvaret. Han bliver kontaktet af Angela Klingberg, hvis mand og Katz’ tidligere militærkammerat Joel er forsvundet. Angela vil – mod en klækkelig betaling – have Katz til at hjælpe med at finde ham. Draget af både udsigten til pengene og af den smukke Angela begynder Katz at snuse i det, der viser sig at være et morads af økonomisk kriminalitet, hævntørst, familiedramaer og nedkastede forbandelser. Klingberg-familien, Forsvaret og sikkerhedsfirmaet Capitol Security har alle noget på hinanden, og deres indbyrdes handler og pengetransaktioner tåler sjældent dagens lys. Inden længe dør Angela som første offer i et indviklet komplot, der også rummer kidnappede børn, waterboarding, voodoo-dukker og god del hackervirksomhed.

51131010

Vallgren spinder et stort og fintmasket net af intriger, og som fortællingen skrider frem, åbenbarer historiens rette sammenhæng sig for læseren. Dette kun langsomt og i takt med, at Katz og bagmandspolitiets efterforsker Eva Dahlmann (i øvrigt Katz’ ungdomskærlighed) med livet som indsats reder trådene ud.

Thrilleren kommer vidt omkring svensk finansliv, overtro på Den Dominikanske Republik og ned i den stockholmske underverden med hjemløse narkomaner i tunnelbanens underjordiske gange. Synsvinklen er skiftevis hos Katz og Eva Dahlmann, hvis arbejde efterhånden krydser hinanden.

Et underliggende tema i bogen er afhængighed. Katz er tidligere narkoman, mens Eva har en alkoholafhængighed, som hun forsøger at bruge produktivt i sit arbejde. Andre er afhængige af penge, af magt og indflydelse. Børnene i romanen er afhængige af deres forældre, som kun i de færreste tilfælde kan imødekomme dette ansvar.