Jord

Citat
”Galen lukkede øjnene og forsøgte at falde til ro, men kunne høre dem alle sammen tygge. Hans mor bed i en syltet agurk, og det lød ufatteligt højt, han moster tyllede en appelsinvand i sig, hans mormor gumlede på en sandwich med små smaskelyde. Jennifers chips larmede som et træ, der var ved at blive splintret. Han kunne ikke fordrage lyden af mennesker, der tyggede og sank maden.”
”Jord”, s. 67.

David Vanns roman ”Dirt” fra 2012 (”Jord”, 2014) er fortællingen om Galen, en grænsesøgende og New Age-inspireret 22-årig ung mand, der ikke kan finde ud af at træde ud af sin dysfunktionelle families greb og ind i voksenlivet. Han drømmer om at tage på universitetet eller et år til Europa, men er arbejdsløs og bor med sin mor, Suzie-Q, i et stort, gammelt hus på en valnøddeplantage i en forstad til Sacramento, Californien.

Galen lider af en art spiseforstyrrelse og piner sin krop på forskellige måder for at opnå en renere form for væren, men hans spirituelle søgen forstyrres konstant af skænderier med familien. Galen er desuden ramt af en bizar forelskelse i Jennifer, hans 17-årige kusine, som på skift håner og flirter med ham. Hans rige, demente mormor, som er den eneste, Galen lader til at have et nært forhold til, er kommet på plejehjem. Den forventede arv fra mormoren har sat familien i stå. Galens moster og kusine kommer jævnligt på besøg, hvor de skændes med Galen og Suzie-O, der råder over adgangen til mormorens formue, og som den eneste ved hvor mange penge, hun rent faktisk har. De indbyrdes relationer i den lille familie er altså mildt sagt betændte. Situationen kulminerer, da de tager på ferie sammen i en hytte, hvor flere familiehemmeligheder kommer frem i lyset.

51136942

Tematisk kredser David Vann i ”Jord” om familien som fængsel. Vold, hemmeligheder og manglende kærlighed er en arv, som det er umuligt at slippe for. Galens familie er grundlæggende helt uenige om, hvordan familiens historie skal fortælles, hvilket holder dem i fastlåste positioner. De kan ikke nærme sig hinanden, men de kan heller ikke gøre sig fri og skabe deres eget liv. De er på en gang tragiske og komiske figurer.

Romanen er fortalt fra Galens ikke videre pålidelige perspektiv, og hans virkelighedsopfattelse bliver mere og mere forstyrret, som romanen skrider frem. Til sidst forsvinder Galen ind i en voldelig og selvskadende tranceagtig tilstand, som han selv tolker som en form for spirituel overgangsrite. På trods af bogens tunge tematik, er ”Jord” også fortalt med et glimt i øjet. Særligt Galens selvopfattelse af at være et spirituelt højerestående menneske, der står på grænsen til at transcendere, bliver beskrevet med en vis mængde humor.