Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesen er født ind i en lægefamilie i København i 1962. Hun fulgte i faderens fodspor og læste medicin ved Københavns Universitet, hvor hun blev færdig i 1993. Hun debuterede som forfatter i 2000 med romanen ”Salernos sol”, som foregår i 1139 på tidens førende lægeskole i Salerno. Vedsø Olesens lægefaglige baggrund har gjort sig gældende flere gange siden i forfatterskabet, blandt andet i novellen ”Brangænes medicin”, som indgår i lægeantologien ”Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter” (2009).

Anne-Marie Vedsø Olesens passion for opera og teater skinner igennem i forfatterskabet. Af eksempler kan nævnes ”Djævelens kvint” (2002), første bind i trilogien ”Gudestorm”, hvis handling baserer sig på en blanding af egyptisk mytologi og Mozarts opera ”Tryllefløjten”, samt romanen ”Glasborgen” (2012) om den unge operasangerinde Judith. For slet ikke at tale om ”Vølvens vej”, der ligesom Wagners ”Ringen” tager afsæt i nordisk mytologi.

Tydeligst i forfatterskabet er dog hendes livslange interesse for kulturhistorie og myter, som hun har taget udgangspunkt i flere gange: ”Enhver kultur har en grundfortælling, og det er interessant at dykke ned i den og finde ud af, hvad vi har med os,” sagde hun i forbindelse med et fødselsdagsportræt op til hendes 60 års-fødselsdag i august 2022. (Annette Hyllested: Anne-Marie Vedsø Olesen tager os med tilbage til den nordiske mytologi. Fyns Amts Avis, 2022-08-14).

Efter en årrække i København er Anne-Marie Vedsø Olesen flyttet til Stevns. Her bor hun midt i naturen, og lige netop den natur er hendes bogserie ”Vølvens vej” sat i. Byen Himlinge ligger nemlig i Sialand (Sjælland) tæt ved Tryggevælde å, som i bogserien er blevet til floden Trygvel.

Med debutromanen ”Salernos sol” fra 2000 præsenterer Anne-Marie Vedsø Olesen første gang den stærke kvinde som nøglekarakter i forfatterskabet. En karakter, der trods intelligens og handlekraft må underlægge sig sin tids kønsrollemønster.
Den unge dronning Eleonore er gift med den franske kong Ludvig og er derfor hans ledsagerske på det andet korstog i årene op til 1150. Mens den unge konge blindt lader sig føre af kirkens ledende magter, besidder Eleonore det kølige overblik, den rette sans for manipulation og den heftige lidenskab, der skal vise sig at blive den unge læge Edgars skæbne.

50811514

Mødet med dronningen bliver den unge hovedpersons uskyldstab i mere end én forstand. Edgar bliver efter endt lægestudie tilbudt en stilling som kongelig livlæge og drager derfor med i den franske konges kristne korstog mod Det hellige Land. Undervejs lader han sig forføre af den betagende dronning, der kræver både hans kærlighed og loyalitet og derfor leder ham til at træffe et valg, hvormed han svigter både sit lægelige hverv og sin konge.
Romanen er en beretning om middelalderens store strid mellem konge og kirkemagt og om lægevidenskaben sidst i det 12. århundrede.

Fra sit mørke fangekammer gengiver jeg-fortælleren Edgar sin historie i form af tilbageblik og genovervejelser af sine valg, og gennem hele første del af bogen fastholdes læseren i en detaljeret, men fredelig beretning om tilværelsen som lægestuderende. Midtvejs i historien foretager romanen imidlertid et stilskift. Korstogene fører hovedpersonerne ind i en blodig strid, der i sidste ende handler mere om personligt magtbegær end om hellig krig. Her brydes drengens naive harmoniske verden til fordel for den erfarne voksnes kynisme og selvransagelser. 

Forfatterens valg af en førstepersonsfortæller understreger romanens pointe om den personlige lidenskab som det væsentligste element i et menneskets virkelighed. Stilskiftet midtvejs i romanen er derfor også et skift fra en historie, der udspiller sig på det ydre plan i form af samtidsberetningen, til at blive en historie, der i langt højere grad udspiller sit væsentligste drama på det indre plan.