Dronningens dame-serien

Citat
”Endelig talte dronningen: »Hvordan endte historien om Diana og Callisto så, Madeleine? Var Callisto illoyal over for sin herskerinde?« Påmindelsen om Callisto gjorde hende skamfuld. Hun skyldte Catherine meget. Hendes bedste chance var at være ærlig.”
”Dronningens dame”, s. 107.

I 2013 påbegyndte Anne-Marie Vedsø Olesen trilogien om den fiktive karakter Madeleine de Montdidier, der gennem tre romaner oplever 1500-tallets religionskrige og magtkampe i Europa på nært hold.

Første bind er ”Dronningens dame” (2013), og handlingen udspiller sig i Frankrig. Året er 1567, og Reformationens oprørske kræfter har bredt sig ud over Europa og ind over grænserne til det franske hof i opgøret med den latinske, katolske kirke. Titelpersonen, den unge Madeleine de Montdidier, datter af en lavadelig katolik, bliver tilfældigt vidne til et komplot mod den franske konge, og som følge af dette føres hun til den inderste kreds af det franske hof. Hendes naive eventyrlyst konfronteres dog snart med den barske virkelighed, da hun forelsker sig i det katolsk-franske hofs erklærede fjende, prinsen af Condé, og dermed ufrivilligt begår forræderi mod sin dronning.

Romanen er komponeret efter en klassisk opskrift med skildringen af et fiktivt, intimt kærlighedsdrama midt i konteksten af historiske stridigheder.

51494083

I ”Bastarden” fra 2015 er Madeleine blevet forvist fra Frankrig. Ved romanens begyndelse er hun på vej mod Madrid og det spanske hof. Med sig har hun et brev fra den franske dronningemoder, der lover hendes beskyttelse. Madeleine er gravid, og faderen til hendes barn er den nu afdøde prins af Condé. Madeleine indser hurtigt, at hun må opdigte en historie om sin graviditet. At bære en bastard, hvis far ovenikøbet er en afdød fjende af hendes franske beskytter, vil kun skabe problemer. Men da hun indleder en romance med den spanske konges bror, don Juan af Østrig, begynder Madeleines problemer at vokse hurtigere end hendes gravide mave.

Videnskabens verdensanskuelse stillet over for kirkens er et tema, der føres videre fra første til anden roman i serien. Madeleines opgør med de herskende normer underbygges af hendes store interesse for især alkymi. Hendes hunger efter videnskaben bliver lige dele nyttig og problematisk for hende. Problematisk fordi hun endnu engang udfordrer det almindelige og acceptable og tager parti med potentielle fjender af magthaverne.

”Mordersken” (2016) er tredje og sidste roman i serien. Madeleine de Montdidier ankommer på et slaveskib til Konstantinopel (Istanbul). Her føres hun direkte til sultanens palads for at blive solgt. Hendes usædvanlige fremtoning i mandsklæder og som våbenbærer gør, at hun havner i månekorpset – et hemmeligt træningsprogram for snigmordere. I løbet af sin tid i Frankrig og Spanien har Madeleine fået et uvurderligt kendskab til kampteknikker, men hun bliver sat på en hård prøve i månekorpset, hvor det eneste alternativ til at klare sig igennem de fysiske kampe er døden. Samtidig kan flere parter omkring korpset se både fordele og farer i Madeleines råstyrke og hendes talent for at indgå magtalliancer. Hendes liv er i fare, både i og uden for kamparenaen.    

Trilogien er en udviklingshistorie, hvor Madeleine gradvist modnes og hærdes. Det er fortællingen om en heltindefigur, der kæmper – også i bogstavelig forstand – for at blive taget seriøst på lige fod med de mænd, hun møder på sin vej. De tre romaner er desuden en indføring i storpolitiske konflikter i et dramatisk og særdeles blodigt kapitel af Europas historie. Alle tre romaner har et omfattende persongalleri, hvor flere virkelige historiske karakterer fra fransk, spansk og tyrkisk historie optræder.