Et liv i almindelighed

Citat
”Jeg havde ingen venner, det har jeg aldrig haft. Ingen mandlige kammerater. Hverken da jeg gik i skole, eller da jeg var i lære hos Sophus Vadum. Heller ikke, da jeg blev landmand. Jeg tænkte aldrig på det.”
”Et liv i almindelighed”, s. 36.

Bent Vinn Nielsens roman ”Et liv i almindelighed” fra 2010 består næsten udelukkende af en 200 siders enetale af den oldgamle (96 år) Skat Enevoldsen, som fortæller sin livshistorie. At der stort set kun er en enkelt stemme på banen hele vejen igennem romanen understreges af, at alle bogens 32 kapitler hedder Enevoldsen – her er det Skat Enevoldsen, det handler om, og det karakteriserer meget godt bogens hovedperson og fortæller: Han er egenrådig og ikke nødvendigvis særlig interesseret i eller specielt venligsindet overfor sine omgivelser. Men 96 års levet liv giver jo også stof til en lang tale.

Som titlen indikerer, er det nu ikke et særligt spektakulært liv, der er tale om. Skat fortæller om, hvordan han skulle have været skrædder, men endte med at blive en halvdårlig og lidenskabsløs landmand. Man hører også om børnene, som det ikke gik, som Skat havde håbet, om konens død og endestationen på plejehjemmet, hvor Skat gør oprør mod det i hans øjne talentløse personale (med undtagelse af Pia, som han er ”fan” af, som han siger).

28160798

Enetalen er rettet mod James D. Møller, efterlønner og besøgsven på Skats plejehjem. Møller må indimellem tage imod elegante fornærmelser fra den bramfrie olding: ”Du er for svær omkring livet”. ”Jeg vil ikke sige, at du er tyk, men det kunne andre måske finde på at sige” (s. 18) og ”Du er af den slags, der kan tale med alle mennesker. Det er en smuk egenskab, Møller. Men der er vist ikke meget alvor skabt i dig?” (s. 94).

Formen er et stilistisk eksperiment, som minder om ”En skidt knægt”. Et af Bent Vinn Nielsens formelle kendetegn er tonen i Skats fortælling, som langt hen ad vejen mimer en mundtligt overleveret fortælling, optaget med mikrofon af Møller. Det sætter sit præg på fortællingen, hvor Skat konstant henvender sig til og søger bekræftelser for sine påstande hos Møller, som i en rigtig sam- eller enetale.

”Et liv i almindelighed” er beretningen om et levet liv for en svunden generation. Et almindeligt og stilfærdigt liv, som i retrospekt kommer til ligne et produkt af tilfældigheder.