Kurt Vonnegut

Af cand.mag. Christian Jess Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information 2012


Kurt Vonneguts værker optræder jævnligt på lister over de bedste engelsksprogede bøger gennem tiden, oftest med hans magnum opus ”Slagtehal fem”, som kombinerer antikrigsromanen med science fiction og postmodernisme. Igennem satiriske og absurde scenarier om verdens frosne undergang eller rumvæsener der sætter mennesker i zoologisk have undersøgte han filosofiske temaer og moralsk grænseland. Han skrev med en sorthumoristisk og ironisk stemme og i et flydende og simpelt sprog.

Hans litterære indflydelse har været enorm og hans værker bliver taget op af generation efter generation, uden at virke forældede i stil eller emner.

Blå bog

Født: 11. november 1922, Indianapolis, USA.

Død: 11. april 2007.

Uddannelse: Kandidatgrad i Antropologi fra University of Chicago, 1971.

Debut: Player Piano, 1952.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: En mand uden fædreland. A-Office, 2012.

Inspiration: Leon Trotsky.

Hobby: Grafisk design.