Sagaen om Dødens Port

Denne serie har ikke noget med Dragonlancebøgerne og Krynn at gøre, men den er også skrevet i samarbejde med Tracy Hickman. Det er meget vigtigt, at man læser de 13 bind i rækkefølge, og Sagaen om Dødens Port er noget sværere end Dragonlance at læse og holde styr på, men man bliver belønnet med en yderst spændende, sjov og anderledes fantasyserie, hvis man giver sig i kast med den.

To slægter af troldmænd, sataner og patryner, kæmper om den endelige magt i et univers, hvor verden er splittet i fire riger, som troldmændene kun kan komme frem til gennem Dødens Port. Drageslanger, magi og mystik blander sig her med en god del humor og spænding, og hvis man kan holde ørerne stive, når man springer frem og tilbage i tiden og mellem de fire riger, får man alle tiders oplevelse - og serien bliver bedre og bedre, jo længere man kommer i den!