En hun-djævels bekendelser

Citat
”Mary Fisher bor i et højt tårn, på kanten af havet: hun skriver meget om kærlighedens natur. Hun lyver. Mary Fisher er treogfyrre år og vant til kærlighed. Der har altid været en mand i nærheden til at elske hende, undertiden til vanvid, og hun har lejlighedsvis gengældt denne kærlighed, men aldrig til vanvid, tror jeg.”
”En hun-djævels bekendelser”, s. 5.

Weldons største succes er romanen ”The Life and Loves of a She-Devil” fra 1983 (”En hun-djævels bekendelser”, 1984), som på bidende satirisk vis genindførte en legendarisk kvindeskikkelse i litteraturen: den onde hun-djævel, der hævner sig på den utro ægtemand.

Ruth er høj, kraftig og klodset, men elsker sin revisormand Bobbo af et godt hjerte. Bobbo er til gengæld blevet forelsket i sin klient, den smukke og succesrige Mary Fisher, der er bestsellerforfatter til romantiske romaner. Han giftede sig i sin tid udelukkende med Ruth, fordi hun blev gravid, og nu insisterer han på et åbent forhold. Han fortæller gladeligt om sin forelskelse i den underskønne Mary Fisher og kommer stort set kun hjem til Ruth og børnene for at skifte skjorte.

Ruth finder sig i det hele og tager sig af børnene, hus og hjem. Indtil hun en dag får nok. Hun opgiver rollen som den evigt gode og tilgivende hustru og mor og går målrettet efter det, hun vil have.

28942125

Og det, Ruth vil have, er hævn, magt og penge. ”Det er ikke kærlighed, jeg ønsker; så enkelt er det ikke. Hvad jeg ønsker er at modtage alt og intet give igen. Hvad jeg ønsker er magt over mænds hjerter og lommer.” (s. 25). Mest af alt vil hun have sin kønne, blonde rivalinde ned med nakken. Ruth begynder med at brænde huset ned og efterlade børnene hos Bobbo og Mary. Derefter begynder hendes egen forvandling. Ruth får både magt og penge og gennemgår den ene kosmetiske operation efter den anden for til sidst at blive sin rivalindes udtrykte billede. På den måde bytter hun langsomt rolle med elskerinden, der gradvist bliver mere træt og mindre tiltrækkende i takt med, at hun overtager flere og flere af Ruths tidligere pligter.

Det er en helt igennem politisk ukorrekt sejr, Ruth vinder. Hun benytter sig af den form for manipulation, som hun tidligere var offer for og når sit mål ved at forvandle sig til ærkefjenden, Mary Fisher.

Weldons fortællestil parodierer den form for romancer, som elskerinden Mary Fisher skriver. Tonen er melodramatisk, og karaktererne er arketyper – den gode hustru, den bedrageriske ægtemand, den smukke elskerinde – men gradvist bliver historien mere og mere grotesk og forvandler sig til en kulsort komedie med det ædende onde Weldonske touch.