Kehua!

Citat
”Scarlet føler en uventet ømhed ved synet af sin bedstemors krop; den er så skrøbelig og alligevel så stærk. Huden, der ligger om den, er et par numre for stor, men skal alligevel passe, og det problem løser den ved at rynke.”
”Kehua!”, s. 90.

Weldons roman, ”Kehua” fra 2010 (”Kehua!”, 2011), er noget så utradionelt fra hendes hånd som en spøgelseshistorie. Her trækker Weldon på sin fortid i New Zealand og inddrager gamle maorimyter. Men mere end det er det historien om mødre og bedstemødre – på sædvanlig Weldonsk vis – og hvordan de lærer at leve med deres spøgelser.

Historien begynder i den nordlige del af London, hvor der lige uden for vinduet basker nogle foruroligende væsener rundt. Det er kehuaer – maoriånder – som følger med i samtalen inde i køkkenet. Her sidder den unge journalist Scarlet og fortæller sin bedstemor Beverley, at hun har tænkt sig at forlade sin mand, fordi hun er forelsket i Jackson Wright, en berømt skuespiller.

Handlingen udspiller sig i løbet af denne ene eftermiddag hos 92-årige Beverley, som – foranlediget af barnebarnets dilemma – erindrer et barndomstraume fra New Zealand. En familiehemmelighed af incestuøs karakter, som går i arv. For traumer og fortrængninger hænger ved, generation efter generation. Som spøgelser. Eller rettere, kehuaer, en slags fortabte sjæle, som forsøger at gøre nytte ved at hjælpe dysfunktionelle familier.

29078106

Evigt tilstedeværende er forfatterens stemme, der indvier læseren i sin skriveproces og i de spirituelle oplevelser, hun har undervejs: ”Nu vil jeg gå ovenpå og drikke en kop kaffe. Hvis det spøger i dette rum, hvordan skal jeg så få gjort denne roman færdig?” (s. 160).

Weldons seneste roman er en leg med en, for Weldon, ny litterær genre, men fortælleglæden er den samme som altid. Ud fra historien om Scarlet og hendes kvaler med ægtemanden Louis og elskeren Jackson udspringer et væld af sidehistorier om søsteren, der er topadvokat og som har indledt en lidenskabelig affære med den lesbiske S/M-fetichist D´Dora, niecen Lola, som er på stoffer og som forsøger at forføre Louis, som muligvis er bøsse.

I centrum står bedstemorens historie om incest, skyld og skam, som er en slags oprindelseshistorie for alt, hvad der senere hænder familien. Alle kvinderne ender med at imitere deres mødre, om de vil det eller ej. Atter et klassisk Weldon-tema. Mødrenes fejl går i arv til deres døtre: ”Mødre gør imod deres døtre, hvad der er gjort imod dem selv.” (s. 281).