Butcher’s Crossing

Citat
”Dag for dag blev hans ansigts hud hærdet af vejret; de stride stubbe på hans underansigt blev bløde mens huden blev grovere, og hans håndrygge blev røde og derefter brune og mørke i solen. Han følte at hans krop blev mager og hård; han tænkte somme tider på at han var flyttet ind i en ny krop eller ind i en virkelig krop der hele tiden havde ligget skjult under lag af uvirkelig blødhed og hvidhed og glathed.”
”Butcher’s Crossing”, s. 103.

I sin anden roman, ”Butcher’s Crossing”, fra 1960 (”Butcher’s Crossing”, 2015) kaster John Williams sig over den i samtiden populære westerngenre. Som i åbningsscenen til en klassisk cowboyfilm begynder romanen med en fremmed, der ankommer med dilligence til en gudsforladt flække i 1870’ernes midtvestlige USA. Byen, Butcher’s Crossing, har kun lige den obligatoriske barber, en manufakturhandel, et halvusselt gæstgiveri samt en saloon med hærdede lykkejægere og letlevende damer. Ud af vognen træder hovedpersonen Will Andrews – en uprøvet og alt for nydelig ung Harvardstuderende med en pæn arv på lommen og drømmen om ødemarkseventyr og et mere autentisk, meningsfuldt og frit liv i hovedet.

Trods advarsler allierer Andrews sig med den fåmælte men erfarne jæger Miller i et togt mod en hemmelig dal i Colorados nådesløse landskab, hvor det angiveligt vrimler med bisoner iklædt kostbare huder. Med på denne drømmejagt tager de den kronisk skeptiske skinder (en der flår huder af dyr) Schneider og Millers trofaste sidekick, den gudfrygtige, enarmede alkoholiker Charlie Hodge.

51704185

De fire mænds fælles færd bliver en rejse helt derud, hvor menneskelivet skrælles ned til de absolut basale behov, og hvor mellemmenneskelige relationer reduceres til ren nødvendighed. Hvor mennesket blot er en krop, der må overvinde sig selv igen og igen, før det kan gøre sig forhåbninger om at hjembringe naturens skatte. Både landskaber og lidelse skildres med stor detaljerigdom via en tredjepersonsfortæller fra Andrews’ uprøvede storbyperspektiv. Som læser får man på den måde lov til at følge tæt, hvordan vildmarken gradvist sætter sig både fysiske og psykiske spor i hovedpersonen.

Ved første øjekast spiller ”Butcher’s Crossing” i sit persongalleri og sin grundfortælling genremæssigt meget – til tider næsten karikeret – på den typiske westernfortælling. Men i Williams’ roman er fokus hverken på dramaet i sig selv eller på en eller anden underliggende amerikansk drøm om hårdt tilkæmpet succes. I stedet fylder en nøgtern og samtidig meget sanselig og detaljerig udlægning af menneskets ensomme kamp for dels at tæmme naturen både i og omkring sig selv og dels for at finde en smule autentisk mål og mening i et brutalt liv.