Baggrund

Citat
”Se. Der er katten jo. Han er adopteret. Hvordan kan det være? Først var katten helt nyfødt, i et land langt væk. Han havde ikke nogen mor eller far som kunne passe på ham. Mor og far var herhjemme. De havde ikke nogen baby. Der kom ikke nogen baby i mors mave selvom de gerne ville have det. De var så kede af det.”
”Hvis baby?”, s. 1-6.

Stina Wirsén blev født i 1968 og voksede op i et kollektiv i Älvsjö i den svenske hovedstad Stockholm. Familien bestod af moren Carin, der var speciallærer og børnebogsforfatter, faren Christian, der var kunstner og søsteren Anna.

Stina Wirsén havde fra barnsben et behov for at tegne alt, hvad hun oplevede. Det var hendes måde at fordøje dagens indtryk på: ”[Jeg] har altid tegnet, siger hun. Altid. Når jeg kom hjem fra børnehaven tog jeg en blok og en pen, ”tegnede min dag, min glæde, min rædsel, jeg har altid fundet kraft i det.” Da familien skulle flytte, fandt man hoved-fodtegninger under stole, borde og sofaer. Der var spor efter Stina overalt.” (Stina Jofs: Hjärtat som brast. Vi-Tidningen, 2013-07-24. Egen oversættelse).

I 1985 begyndte Stina Wirsén at studere på Konstfack, der svarer til Kunsthåndværkerskolen/Danmarks Designskole i Danmark. Uddannelsen færdiggjorde hun i 1992, men allerede i 1990 var hun begyndt som tegner i kultursektionen på avisen Dagens Nyheter. Stina Wirsén var ansat på avisen frem til 2010, hvorefter hun arbejdede som illustrator på freelancebasis.

I 1991 debuterede Stina Wirsén som børnebogsforfatter med bogen ”Jag har fått en klocka” (1991). Siden debuten har Stina Wirsén skrevet og illustreret et utal af bøger og er i dag en af Sveriges mest kendte og vellidte forfattere.

I 2012 kom Stina Wirsén dog i modvind, da en af karaktererne i hendes serie om ”Brokiga små (”De små brogede”) blev udskældt for at være racistisk. Figuren Lilla Hjärtat (Lille Hjerte) var sort, og kritikere påpegede, at de såkaldte Pickanannis og Golliwogs i bogen lignede karikerede fremstillinger af afrikanere og slaver i 1800- og 1900-tallet. Kritikken kom bag på Stina Wirsén, der netop havde skabt Lilla Hjärtat for at bryde med stereotype fremstillinger i billedbøger: ”Billeder af mørkhudede børn i børnebøger er sjældent rigtig sorte, måske af ængstelighed. Jeg ville give en stiliseret dukke – en kulsort figur – et nyt indhold.” (Stina Jofs: Hjärtat som brast. Vi-Tidningen, 2013-07-24. Egen oversættelse). Den såkaldte Lilla Hjärtat-gate endte med, at Stina Wirsén undskyldte og ikke siden har tegnet Lilla Hjärtat.

Stina Wirsén er sideløbende med sin forfattervirksomhed medlem af Svenska Barnboksakademin, der arbejder for børnelitteraturens udbredelse.

Stina Wirsén bor og arbejder i Stockholm. Hun er gift med Pompe Hedengren og sammen har de børnene Matilda, Klara og Gustav.