Stina Wirséns Hvem?-bøger minder på mange måder både i tekst og streg om Lili-bøgerne skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Siri Melchior. Lili er en pige, der kan og vil selv. Hun udforsker og udfordrer verden, hvilket vil sige hjemmet og baghaven, når man kun er to, tre år gammel. Det gør hun med stor iver og ofte også med meget rod til følge. Lilis tro følgesvend er hunden, der må stå model til det meste, hvad enten det er at spise alle Lilis grøntsager, så hun kan få dessert, eller at blive brugt som skammel, når Lili skal nå håndvasken.
Fælles for Hvem?-bøgerne og Lili-bøgerne er, at den let genkendelige hverdagsramme og hverdagssituation er i centrum. Handlingen udspiller sig i nære miljøer, f.eks. hos mormor eller på badeværelset.
Men hvor Stina Wirsén lader tekst og billede følge hinanden, går Kim Fupz Aakeson og Siri Melchior en anden vej. De lader historien udfolde sig i illustrationen. Teksten beskriver en ting, og billedet fortolker teksten og lægger et ekstra lag til fortællingen. Det sker f.eks. i ”Lili børster tænder” (2011), hvor illustrationen viser Lili siddende med alt tøjet på i badekarret, med en tændt håndbruser i den ene hånd og en tandbørste i den anden. Den ledsagende tekst er: ”Så gør Lili tandbørsten våd.” Dette tilføjer et humoristisk element til fortællingen, som ikke i ligeså høj grad er til stede i Hvem?-bøgerne.
I skildringen af forholdet mellem barn og forældre, har Hvem?-bøgerne også træk til fælles med Andreas Bræstrup Kirsteins bøger om ”Poul og far”. Poul og far-bøgerne kredser om følelser og om, hvordan man både som barn og forælder kan komme så meget i sine følelsers vold, at man kommer til at gøre noget forkert. Det kan f.eks. være at smadre fars sandslot eller at lade sit stædige barn køre til svømmehallen på cykel kun iført badebukser og svømmebriller, selvom det er frostvejr.
Tekstmæssigt adskiller både Poul og far-bøgerne og Lili-bøgerne sig fra Stina Wirséns bøger om Hvem? Hvor Poul og far-bøgerne og Lili-bøgerne næsten udelukkende benytter sig af tekst, der beskriver og skildrer karakterernes tanker, følelser og handlinger, så ytrer Stina Wirséns karakterer sig direkte. Hvis de har ondt, siger de: ”Det gør ondt.” Hvis de synes mor og far er dumme, siger de: ”Du er dum.” Det skaber en nærhed og genkendelighed hos læseren, i modsætning til de beskrivende tekster hos Kim Fupz Aakeson og Andreas Bræstrup Kirstein, hvor der er en afstand mellem det, der sker i teksten, og læseren.