Genrer og tematikker

Virginia Woolf skrev romaner og en lang række essays, som har det tilfælles, at de undersøger kompleksiteten i det moderne liv. Woolf var særligt optaget af at formidle menneskers oplevelser af verden, hvorfor hendes romaner beskæftiger sig mindre med, hvad de litterære personer foretager sig end med, hvordan de forholder sig til det, de gør, samt til verden omkring dem. Hvordan beskriver man eksempelvis hovedpine, så andre forstår, hvordan den føles?
Woolf mente, at den rasende udvikling, som fandt sted i starten af det 20. århundrede – både i forhold til urbanisering, teknologi, krig, konsumerisme og familieliv – krævede en ny skrivestil. Hun er således en af de centrale forfattere i udviklingen af den stil, vi kalder ”stream of consciousness”. Romanerne er primært båret af en alvidende fortællerstemme og af indre monolog. Dermed viser Woolf dels, hvordan det ydre griber ind i bevidstheden og dels, hvordan bevidstheden griber tilbage til andre stadier i livet, hvilket giver mulighed for at tegne dybe psykologiske og emotionelle portrætter af de litterære figurer. Omvendt lader Woolf ofte handlingen strukturere tankerne, så man som læser får indblik i flere personers tanker om en bestemt begivenhed, og på den måde bliver romanerne fortalt af flere narrative stemmer (fortællere). Ligeledes giver de indre monologer mulighed for at springe rundt i tid og rum via karakterernes associationsrækker.
Woolf beskæftiger sig tematisk med det moderne liv og ikke mindst med identitet. Centralt for dette fokus på identitet er hendes undersøgelse af mænds og kvinders roller, som fremstilles rigide og ukonstruktive. Ikke mindst i ”Mrs. Dalloway” fremstår kvinderollen fastlåst, mens ”Til fyret” åbner sprækker imod en lidt mere nuanceret tilgang til køn og roller. I ”Orlando” kommer Woolfs tanker om, at mænd og kvinder må låne fra hinandens traditionelle identiteter i spil og radikaliseres, da hovedpersonen skifter køn. Denne tilgang udforskes endvidere i Woolfs to essays “Eget værelse” og “Tre Guineas”. Her fremhæver hun væsentligheden af, at kvinder bliver mindre afhængige af mændene, så de kan få den frihed, der er nødvendig for at tænke selvstændigt og skabe eksempelvis litteratur.