Trine Andersens anden udgivelse er romanen “Kompleks” fra 1998. Romanen skildrer i fire lange kapitler de tre hovedpersoner Kasper, Agnete og Doris, som bor i samme lejlighedsopgang. Kasper er tidligere kaptajn og blev forladt af sin kone Marlene for mange år siden. Han sidder alene i sin lejlighed dag efter dag og mindes fortiden, mens han dulmer sig i alkohol. En dag støder han på teenagepigen Stine i vaskekælderen, og ved et uheld får han væltet hende, så hun slår hovedet og bliver bevidstløs. Han flygter fra kælderen i en tilstand af panik, forvirring og fuldskab.
Doris er gift med Allan, og sammen har de to døtre, Stine og Sanne. Doris har svært ved at fungere socialt, blandt andet taler hun ofte alt for højt og ved ikke, hvad hun skal sige for at holde en ’normal’ samtale kørende. Doris finder dog social bekræftelse i single-veninden Rosa, men Rosa er ikke altid til at stole på. Efter et mislykket diskoteksbesøg ender Doris hjemme hos en ældre mand, som synes, hun ligner hans ekskone. Doris oplever en ny følelse af glæde og bekræftelse hos manden, og aftenen bliver begyndelsen på et besynderligt bekendtskab, hvor manden bebrejder Doris, at konen forlod ham.
22598325
Agnete er enke efter den kriminelle, kontrollerende og tyranniske Osvald, som hun er lykkelig over at være sluppet af med. Hun er glad for sønnen Peter, der er resultatet af Osvalds affære med en ung kvinde, men som alligevel opfylder Agnetes brændende ønske om det barn, hun ikke selv er i stand til at få. Osvald døde, mens Peter var ganske lille, og Peter er vokset op med beskeden om, at hans far ganske vist er Osvald, men at hans biologiske mor er Agnetes kusine, der døde i barselssengen. En dag finder Agnete Kasper i trappeopgangen, hvor han ligger døddrukken og raller efter, at Doris har overfuset ham, og hun tager ham med op i sin lejlighed, hvor hun gemmer ham. Peter kommer på besøg kort tid efter, og da han finder Kasper, begynder Agnete at få svært ved at opretholde den løgn om Peters familieforhold, hun krampagtigt har hæget sig fast til i over tyve år.
Karaktererne væves glimtvis sammen bogen igennem ved, at de møder hinanden på gaden eller trappen, eller ved at de tænker på hinanden, for eksempel er Kasper rædselsslagen for at møde Doris og refererer til hende som ‘kæmpekvinden’ eller ‘uhyret’.
“Kompleks” handler om isolation og relationer, og om hvor lidt vi egentlig ved om hinanden, når det kommer til stykket. Alle personerne har en forestilling om, hvem ‘de andre’ er, men ingen af disse forestillinger harmonerer med, hvordan personerne opfatter sig selv, eller hvordan de fremstår for læseren efter beskrivelsen af personernes erfaringer, tanker og følelser. Romanens titel henviser i forlængelse af ovenstående ikke kun til, at hovedpersonerne bor i samme lejlighedskompleks, men også til, at sandheden om folk er kompleks. Ved hjælp af fortælleteknikken illustreres romanens største pointe: Sandheden er kompleks, mennesket er komplekst, og relationerne mellem mennesker er et netværk af kompleksitet.