Kærlighed, svigt og skyld

Citat
“Måske bestemte hun sig allerede da hun sad i køkkenet og så nyhedsindslaget om Elinor Marks forsvinden. Siden da havde ingenting været det samme. Det var mærkeligt, men sandt. Hun var sulten. Det var første gang, siden hun begyndte på det elendige job at hun havde været det. Det var nyt, det var dejligt,”
Trine Andersen: “Elinor Marks fulde fem”, side 85.

I 2003 udkom romanen “Elinor Marks fulde fem” , der handler om den 87-årige Elinor Mark, som forsvinder fra plejehjemmet Soldug. Læseren følger som i en kriminalroman skiftevis Elinor Mark, de to politimænd Alex og Hvass, som leder efter Elinor, og den nysgerrige rengøringsvagt på Soldug, Bella Memorian, der er vidne på første parket, da Elinor Mark forsvinder. Da hun fornemmer, at der er noget mystisk over den gamle dames forsvinden, forsøger hun på egen hånd at finde ud af, hvad der egentlig er sket med Elinor Mark. Bella er drevet af en stor portion nysgerrighed, der forstærkes af, at hun føler, hendes eget liv står stille. Derfor er Bellas mission med at opklare Elinor Marks forsvinden nærmere et forsøg på at fylde indhold i sit liv, end det er et ønske om at hjælpe den gamle dame.

Den sproglige stil i romanen er let og flydende, og der gøres brug af en del dialoger, hvilket er med til at gøre handlingen dynamisk og troværdig. Sproget er afstemt efter, hvem af hovedpersonerne, man følger. Er det for eksempel Elinor Mark, man følger, er sproget gammeldags, og er det Alex, indeholder det slang og mere moderne udtryk.

24565688

Romanens titel hentyder med en vis ironi til, at personalet på Soldug gør en ihærdig indsats for at dysse Elinor Marks forsvinden ned ved at fortælle politiet, at den gamle kone ikke er ved sine fulde fem. Hun er dement og gammel, og dermed skal man ikke tage hende alvorligt. I beskrivelsen af personalets behandling af beboerne på Soldug ligger en slet skjult kritik af vores sociale system, hvor de gamle ofte ikke krediteres for deres erfaring, men derimod behandles som umyndige væsner, man ikke skal tage alvorligt. Elinor Mark fremtræder imidlertid i romanen som om, hun er helt klar i hovedet. Hun husker en masse ting, der er sket, og er i stand til at reflektere over, hvad der foregår omkring hende. På samme måde er hun i stand til at forholde sig til sine egne tanker og følelser, for eksempel smerten over mandens affære med en ung russer og den tunge skyldfølelse, hun bærer rundt på efter datterens selvmord. Dog er det tydeligt, at hun er gammel og somme tider glemmer ting, og hendes flakken rundt i området bærer præg af en fysisk såvel som mental nedbrydning.

Romanen omhandler temaer som kærlighedsforhold, venskab, svigt og skyld. Den vekslen, der foregår mellem personerne, gør handlingen spændende og dynamisk, og den troværdige personskildring giver bogen ekstra dybde.