Paul Auster
Foto: Lisa Carpenter

Paul Auster

journalist og cand. mag. Niels Vestergaard, 2010. Opdateret af cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, 2017. Blå bog og bibliografi opdateret oktober 2023.
Top image group
Paul Auster
Foto: Lisa Carpenter

Mens Paul Auster er fejret som en af de største nulevende fortællere overhovedet i Europa, er han almindeligt ukendt i hjemlandet USA. Det er ikke tilfældigt. Auster udfolder sig inden for en åndshistorisk tradition, som er en hel del tættere på Paris i 1930'erne end Hollywood i dag. Hans fortællinger er fantastiske, sindrige, komplekse, og der er intet kulturelt fastfood over dem. Alligevel bliver de omsat som et andet ‘Happy Meal’ i Europa og ikke mindst herhjemme.

Paul Auster har en stor plads i danske bogelskeres hjerter, og kærligheden er gengældt. Således har flere af hans seneste romaner ramt en dansk boghandler længe før, de kom på markedet i USA – eller noget andet land i verden for den sags skyld.

 

137062747

Blå bog

Født: 3. februar 1947, Newark, New Jersey.

Uddannelse: Columbia High School, New Jersey; 1965-69 Columbia College, New York; '69-70 Columbia University, New   York (afbrød studierne efter et år).

Debut (fiktion): Squeeze Play, 1982 (Squeeze Play, 2003).

Priser: Prince of Asturias Award, 2006.

Seneste udgivelse: Baumgartner. Lindhardt og Ringhof, 2023. (Baumgartner, 2023). Oversat af: Rasmus Hastrup. 

Inspiration: Henry David Thoreau, Edgar Allen Poe, Herman Melville, Ralph Waldo Emerson og Samuel Beckett.

Se filmen

Ord på Filmstriben

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund


”Verden var ikke virkelig længere. Alt var en forfalskning, en kopi af det, det skulle have været, og alt, hvad der skete i den, burde ikke være sket. I lang tid bagefter levede Ferguson under denne illusions fortryllelse, gik i søvne gennem dagene og kæmpede for at falde i søvn om aftenen, dødtræt af den verden, han var holdt op med at tro på, tvivlende på alt, som viste sig for hans øjne”.

”4 3 2 1”, s. 94-95.

Paul Benjamin Auster voksede op som en ualmindeligt politisk og socialt bevidst knægt i en ellers ganske almindelig kernefamilie i en middelklasseforstad til New York i halvtredserne.

Som tiårig var han bekendt med forbrugerisme og materialisme som tidens store svøbe, og han gav sig af ubehag, når faderen luftede sit dollargrin foran naboerne, og når moderen tog ham med på sine elskede shopppingture. Ellers passede Paul Auster sin skole, spillede baseball og drog på sommerlejr som de fleste andre amerikanske drenge på hans alder. Efter highschool rejste han til Europa, hvor han flakkede rundt og skrev på et manuskript, som – til hans lettelse – siden hen forsvandt. Efter nogle måneder vendte han hjem igen og påbegyndte studier meldte sig ind på det velrenommerede universitet Colombia i New York, hvor han øjeblikkeligt kom i clinch med en studievejleder.

I 1968 fik hans utilfredshed et kollektivt udtryk. Studenteroprøret brød ud over hele den vestlige verden. Man ville af med ‘professorvældet’. Men på det tidspunkt var Auster på sit sidste år i college og på vej ud af systemet. Efter et kort intermezzo på universitetet begyndte en periode med forskellige småjobs, blandt andet på en olietanker. I halvfjerdserne ernærede han sig som kritiker, oversætter, essayist og digter, først i Paris, siden i New York. I 1980’erne slog han sig på prosa og underviste blandt andet på Princeton. Paul Auster er gift med forfatteren Siri Hustvedt og sammen har de datteren Sophie. De bor i Brooklyn, New York.

New York Trilogien

“New York var et uudtømmeligt rum, en labyrint af endeløse skridt, og uanset hvor langt han gik, uanset hvor fortrolig han blev med sit kvarter og dets gader, havde han altid fornemmelsen af at fare vild. Ikke blot fare vild i byen, men også i sig selv ...”
“By af glas” i New York Trilogien”.

Forfatterskabet Paul Auster får sit programmatiske udtryk i gennembrudsromanerne “ City of Glass ” fra 1985 (“By af glas”, 1987), “ The Locked Room ” fra 1986 (“Det aflåste værelse”, 1989) og “ Ghost ” fra 1986 (“Genfærd”, 1988) – siden kendt som “New York Trilogien”

I “By af glas” får hovedpersonen Quinn til opgave at finde en mystisk Kasper Hauser figur, som er i fare for at blive myrdet af sin sindssyge far, der netop er sluppet ud af fængslet. Opgaven var egentlig slet ikke til Quinn, den var til en privatdetektiv ved navn Paul Auster, men Quinn kunne ikke lade være med at tage den, da tilfældet spillede ham den i hænde. Han skriver selv detektivromaner (ligesom han er figur i en detektivroman), genkender sig selv i Auster og er nysgerrig.

I “Det aflåste værelse” forsvinder Fanshawe uden at efterlade andet end en bunke manuskripter til sin kone og nyfødte barn. Konen sætter sig i kontakt med Fanshawes barndomskammerat og romanens fortæller, som påtager sig at eksekvere hans litterære bo. Det viser sig at være en skæbnesvanger beslutning. Manuskripterne er af en ekstraordinær kvalitet og fylder inden længe hele hans professionelle liv. Konen er ikke mindre tiltrækkende, og inden længe rykker han ind i hendes seng og bliver far for hendes søn. Men Fanshawe bliver ved med at spøge i hans liv, og så en dag modtager han et brev …

29685541

I den strengt formalistiske “Genfærd” sidder en anden privatdetektiv, Blue, og stirrer på Black på den anden side af Orange Street. Black sidder og skriver og læser, og Blue, der er hyret af White til at skygge Black, prøver, som det er en god privat detektivs opgave, at sætte sig ind i, hvad Black tænker. Det lykkes ikke rigtigt og efter at have stjålet et af Blacks manuskripter blot for at konstatere, at det er hans egne rapporter, sætter en hvis paranoia ind, og han går over til grovere metoder.

Spejlingerne er gennemgående i alle tre romaner – mellem skygget og skygget, mellem figurer og fortæller og forfatter (flere af figurerne deler ikke bare profession – skribent – men også ydre biografiske data med Auster, og i “By af glas” som sagt endda navn). Fortællingerne afsløres langt hen ad vejen som dokumenter – en notesbog i “By af glas” og en rapport i “Genfærd”, og tematiseringen af selve skriveprocessen er gennemgående (for eksempel Black, der citerer Hawthorne i “Genfærd”: Writing is a solitary business. It takes over your life. In some sense, a writer has no life of his own.)

I 1987 blev “By af glas”, “Det aflåste værelse” og “Genfærd” samlet i ét bind og udgivet som “The New York Trilogy” (“New York Trilogien”, 1989), hvorefter Austers internationale anerkendelse var en realitet. Samme år udkom den vemodige, lige så stramme, men mindre kendte fremtidsfortælling “ In the Country of Last Things ” 1987, (“I det sidstes land”, 1989), hvorefter forfatterskabet gradvist tøede op med en række mere og mere medrivende værker, som siden har cementeret Austers position som en af det sene tyvende århundredes betydelige litterære personligheder.