Illusionernes bog og Orakelnat

Udforskningen af forholdet mellem fiktion og virkelighed står centralt i Paul Austers forfatterskab. I nogle af hans seneste romaner er den hængt op på et par skribenter, der som Auster selv er kommet op i årene og virker i et intellektuelt New Yorker-miljø.

24038041

“Book of Illusions” fra 2002 (“Illusionernes bog”, 2002) er en fortælling om en forfatter, som skriver om en filmmand. Forfatteren, David Zimmer, har mistet sin familie i en flyulykke og levet tilbagetrukket i sorg, indtil han en dag ser en glemt stumfilm med komikeren Hector Mann, som får ham til at huske, hvordan det var at le. Oplevelsen vender op og ned på hans tilværelse. Han udgiver en biografi om Mann og modtager kort efter en invitation fra Hector Manns kone i New Mexico …

“Oracle Night” fra 2003 (“Orakelnat”, 2003) er en fortælling om en forfatter, som skriver om en forlægger med udgangspunkt i et værk af en anden forfatter (Mickey Spillane) og titel (“Orakelnat”!) fra en tredje forfatter (Sylvia Maxwll, fiktiv). Det hele begynder, da Sidney Orr, på vej til at komme sig over en sygdom, som nær havde kostet ham livet, går ind i en bogforretning i Brooklyn og falder over en blå notesbog, som viser sig ikke at være helt, som blå notesbøger er flest …

Både “Illusionernes bog” og “Orakelnat” er sindrige og komplekse, overraskende og fabulerende.