”Verden var ikke virkelig længere. Alt var en forfalskning, en kopi af det, det skulle have været, og alt, hvad der skete i den, burde ikke være sket. I lang tid bagefter levede Ferguson under denne illusions fortryllelse, gik i søvne gennem dagene og kæmpede for at falde i søvn om aftenen, dødtræt af den verden, han var holdt op med at tro på, tvivlende på alt, som viste sig for hans øjne”.
Paul Benjamin Auster voksede op som en ualmindeligt politisk og socialt bevidst knægt i en ellers ganske almindelig kernefamilie i en middelklasseforstad til New York i halvtredserne.
Som tiårig var han bekendt med forbrugerisme og materialisme som tidens store svøbe, og han gav sig af ubehag, når faderen luftede sit dollargrin foran naboerne, og når moderen tog ham med på sine elskede shopppingture. Ellers passede Paul Auster sin skole, spillede baseball og drog på sommerlejr som de fleste andre amerikanske drenge på hans alder. Efter highschool rejste han til Europa, hvor han flakkede rundt og skrev på et manuskript, som – til hans lettelse – siden hen forsvandt. Efter nogle måneder vendte han hjem igen og påbegyndte studier meldte sig ind på det velrenommerede universitet Colombia i New York, hvor han øjeblikkeligt kom i clinch med en studievejleder.
I 1968 fik hans utilfredshed et kollektivt udtryk. Studenteroprøret brød ud over hele den vestlige verden. Man ville af med ‘professorvældet’. Men på det tidspunkt var Auster på sit sidste år i college og på vej ud af systemet. Efter et kort intermezzo på universitetet begyndte en periode med forskellige småjobs, blandt andet på en olietanker. I halvfjerdserne ernærede han sig som kritiker, oversætter, essayist og digter, først i Paris, siden i New York. I 1980’erne slog han sig på prosa og underviste blandt andet på Princeton. Paul Auster er gift med forfatteren Siri Hustvedt og sammen har de datteren Sophie. De bor i Brooklyn, New York.