En stadig stigende tendens i forfatterskabet er den vittige form, hvor Benny Andersen vrider og vender på sproget og aftvinger det overrumplende billeder.
I digtet Det enlige ord fra Portrætgalleri finder vi følgende passage:
Jeg er et ganske almindeligt stærkt verbum
selverhvervende
med egen bøjning
har ord for at være velsoigneret og stabil
kun på grund af generthed
og en skuffelse i førnutid
har jeg endnu ikke fundet det rette ord
Position og stavemåde underordnet
ligegyldigt om du er bevinget eller belagt
Teknikken, hvor to vidt forskellige emneverdener sættes stævne, er typisk for Benny Andersen. I digtet herover er den ene halvdel en parodi på det ordvalg, vi finder i avisernes ægteskabsannoncer, og den anden halvdel er udtryk og begreber hentet fra grammatikkens verden.
Morskaben opstår, fordi flere af digtets udsagn er virksomme på begge betydningsområder samtidig. Det løsrevne ord søger tekstsammenhæng på samme måde, som et enligt menneske søger partnerskab, og udtrykket en skuffelse i førnutid går både på et menneskes ulykkelig kærlighed i fortiden og den grammatiske tempuskategori præsens participium.
29410887
Denne sproglige træfsikkerhed, der udvikles og forfines i løbet af forfatterskabet, optræder ikke sjældent som pludselige planforskydninger inden for én og samme linje, som f.eks. når det i digtet Opfordring til dans (Tiden og storken 1993) hedder, at sødt summende ammer tankvognen huset .
Et kendetegn ved Benny Andersens digtning er hans fænomenale evne til på få linjer og i utraditionelle rim at fastholde og visualisere de jævne hverdagsfænomener, så de løftes ud af deres sammenhæng, og læseren får lov at opleve dem på en ny måde. Se f.eks. på de følgende to strofer fra Svantes viser (1972), hvor der gives et snap-shot af det danske sind og de danske livsbetingelser.