De uadskillelige

Citat
”'Jeg er Sylvie Lepage,' sagde jeg. 'Hvad hedder du?'
'Andrée Gallard. Jeg er ni år; hvis jeg ser mindre ud, er det fordi jeg er blevet brændt levende, og at jeg ikke er vokset så meget. Jeg måtte blive hjemme fra skole i et år, men mor vil have at jeg indhenter det forsømte. Vil du låne mig dine hæfter fra sidste år?'
'Ja,' sagde jeg.
Andrées selvsikkerhed og den hurtige og præcise måde hun talte på, forvirrede mig.”
”De uadskillelige”, s. 10-11.

I 1954, samme år som Simone de Beauvoir udgav ”Mandarinerne”, skrev hun ”Les inséparables” (”De uadskillelige”, 2020), en fortælling om et nært og afgørende venskab mellem to unge piger. Men romanen blev aldrig trykt, og der skulle gå hele 66 år, før den nåede læserne, da det genfundne manuskript i 2020 omsider blev udgivet. Romanen er en fiktionaliseret fortælling om Simone de Beauvoirs eget forhold til barndomsveninden Élisabeth Lacoin – kaldet Zaza – i de formative ungdomsår.

Titlens ”uadskillelige” er veninderne Sylvie og Andrée, der møder hinanden som klassekammerater i en katolsk skole. Allerede fra deres første møde fortrylles og fascineres fortælleren Sylvie af den smukke, selvsikre og lidt mystiske Andrée, der er ny i klassen. Hun beslutter sig for at gøre alt, hvad hun kan for at vinde den nye piges gunst og få hende til at gengælde den kærlighed, der er blusset op i Sylvie.

48967027

Simone de Beauvoir skriver glasklart og nøgternt – og alligevel med en ulmende intensitet – når hun i ”De uadskillelige” giver et rørende indblik i ét af den slags barndoms- og ungdomsvenskaber, der gløder. Sylvie og Andrée udvikler et tæt venskab som hinandens fortrolige, men de finder sig også hele tiden i skyggen af Andrées stormfulde og lunefulde temperament, hendes forelskelser og ikke mindst hendes dominerende mor.
”De uadskillelige” er en roman om venskab. Men det er også en fortælling om kampen for frihed – og kampen mod samfundets og familiens snærende bånd. For mens Sylvie vender sig bort fra sin barnetro og mod tanken om det frie valg, der ikke er bestemt af religion og tradition, føler Andrée i stigende grad konservative konventioners begrænsninger. Sylvie forsøger at få hende til at kæmpe for det hun tror på, for kærlighed og venskab, men pludselig er det for sent.

Det skulle efter sigende have været Jean-Paul Sartre, der frarådede Simone de Beauvoir at udgive ”De uadskillelige” – han syntes ikke, at den havde de fornødne litterære kvaliteter. Men på flere årtiers afstand beviser den lille, stringente og spillevende roman, hvor stor en fejl det var.