Samtidsroman med tv-klip og tankekaos

“Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” fra 2007 er en samtidsroman med et format, der næsten kan være i en lomme. Den handler om den unge kvinde Eva, som netop er blevet forladt af kæresten og er flyttet ind i en ny lejlighed. Romanen er et sammensurium af Evas tanker om familie, venner, kærester, uddannelse og diverse mere eller mindre eksistentielle spørgsmål blandet med tv-klip fra docu-soaps som Paradisøen, der karikerer serier som Robinson Ekspeditionen, ungdomsserier som Beverly Hills 90210, sportsreportager, børneprogrammer med videre.

Selve handlingen i romanen udspiller sig i realtid og strækker sig over en enkelt dag, hvor Eva kun foretager simple aktiviteter i lejligheden, som for eksempel at finde en portvinsflaske og drikke den, samt forlade sin lejlighed tre gange for at gå en tur, besøge naboen og drikke en øl hos underboen.

Måden, Katrine Buchhave Andersen beskriver tv-programmerne på, illustrerer hendes egen tilknytning til sin tid. Gennem læserens formodede kendskab til eksempelvis Beverly Hills og de mange forskellige typer af programmer, skifter Buchhave Andersen frit og frejdigt frem og tilbage mellem Evas tanker og referater fra tv'et. Denne vekslen viser, hvordan tingene opleves for Eva, igennem hvis øjne alt i bogen ses, selvom handlingen ikke fortælles af Eva som jeg-fortæller, men derimod af en tredjepersonsfortæller. Tredjepersonsfortælleren gør, at der skabes en vis distance til Evas tanker og handlinger, og læseren opfordres på den måde til at tage stilling og sætte spørgsmålstegn ved Evas tanker samtidig med, at synsvinklen bidrager til en forståelse af, hvorfor Eva tænker og handler, som hun gør.

Udtrykket ’kvaps i knolden’, som findes i bogens undertitel, betyder noget i retning af at være forvirret og rådvild i en verden fuld af (valg)muligheder. Buchhave Andersen siger selv om udtrykket: “Jeg ved ikke, hvor det stammer fra. Måske er det selvopfunden, men det lægger sig op ad den teori, Eva fremsætter i bogen, om, hvordan hendes hjerne ser ud. Det kan man se på tegningen side 183. Hjernen er fuldstændig fragmenteret og består af en masse små rum. Og det er derfor, hun er så forvirret og usikker på, hvad det er, hun skal.” (Jørgen Aagaard: “Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21).

Det flytterod, Eva befinder sig i, symboliserer hendes indre rod, og ligesom hun ikke kan tage sig sammen til at gå i gang med at pakke kasserne ud og rydde op i lejligheden, kan hun heller ikke tage sig sammen til at rydde op i sit eget indre. Eva vejer hele tiden for og imod og kommer sjældent frem til konklusioner, men afbryder derimod ofte sig selv med et “Ligegyldigt”, og tvinger sin opmærksomhed tilbage til tv-skærmen.

Buchhave Andersen siger selv om hovedpersonen Eva: “Hun er en type, som skal tænke sig til tingene. Hun er hele tiden oppe i sit eget hoved og har brug for at skabe en teori, der forklarer, hvorfor hun har det, som hun har det (...) Har man ’kvaps i knolden’, kan man ikke finde ud af at vælge eller finde den vej, man skal gå. Der er for mange ting, der spiller ind. Det er et tidstypisk udtryk, der bruges om folk, der har svært ved at navigere rundt, når der er frit valg på alle hylder (...) Det er en grød det hele, intet overskygger noget andet. Derfor er hun ikke i stand til at tage en beslutning.” (Jørgen Aagaard: “Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21).