En køn forvirring

Et af de temaer, Buchhave Andersen beskæftiger sig med er køn, kønskonstruktioner og -roller, og dertil relaterede emner som homoseksualitet, forstillelsen i forhold til det andet køn og kønnenes fremstilling i medierne.

Opmærksomheden omkring kønnet og de mange roller og forventninger, der er knyttet til det at tilhøre et bestemt køn, sættes især i tv-klippene under lup. Et eksempel på dette i bogen er et nyhedsindslag på Kvindernes Kampdag, hvor en reporter lettere sarkastisk spørger kvindesagsforkæmperen Hanne Jensen, om vi ikke efterhånden har fået styr på ligestillingen her i landet, hvortil Hanne Jensen svarer: “I teorien, jo, men i praksis er det stadig indforstået, at hvis en kvinde lever alene uden en mand, må hun ’passe på’. Skulle hun alligevel blive forulempet eller voldtaget, ligger det i sagens natur, at hun har båret sig dumdristigt ad. Hun kunne bare lade være med at gå alene på en mørk vej (...) Hun kunne bare lade være med at have store provokerende bryster eller går uden brystholder. Kort sagt, hun kunne bare lade være med at være kvinde, for kvinder bliver voldtaget, hvis de ikke passer på, og med mindre, de dør af det, har de selv været ude om det.” (side 75-76).

Hanne Jensens udtalelser er blandt andet hentet fra Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden” (1973), ligesom flere af de andre karakterer er inspireret af eller taler gennem berømte bøger og kendte personer. Evas ekskæreste Michael taler eksempelvis gennem citater fra blandt andet Lars Frosts “Smukke biler efter krigen” (2004), Alain Robbe-Grillets “Huset i Hong Kong” (1967) og Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) , mens flere af de andre af bogens figurer er skabt med inspiration fra blandt andet Hanne-Vibeke Holst og rapperne Jokeren alias Jesper Dahl og Niarn alias Niels Roos. Blandingen af virkelige og fiktive personer fungerer fint og skaber nogle troværdige figurer, der på fornem vis afspejler forskellige sider af den moderne opfattelse af, hvad det at tilhøre et køn indebærer.

Buchhave Andersen siger selv om sin interesse for kønsproblematikker: “Jeg interesserer mig for det, også fordi der er en fastlåsthed i rollerne og identiteten. Det vil jeg gerne problematisere (...) Og ja, jeg accepterer rollerne, men tror, det er vigtigt at spørge sig selv, hvorfor man indtager dem. Det er ok, at der er én der laver mad og én der ordner have. Men man skal have mulighed for at bytte, eller i hvert fald gjort op med sig selv, hvorfor man har den rolle.” (Jørgen Aagaard: “Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21).

Problematikken omkring forstillelse ses især i beskrivelsen af Evas skilte forældres tidligere ægteskab, hvor Evas mor vragede sine egne drømme og ambitioner til fordel for en rolle som husmor. I forbindelse med beskrivelsen af skilsmissen er moren imidlertid et eksempel på en, der bryder ud af sin rolle, følger sine ønsker og får en kvindelig kæreste, mens faren bliver i sin rolle ved at gifte sig med en thailandsk kvinde, der er vant til de traditionelle kønsroller med manden som forsørger og kvinden som husmor.

Buchhave Andersen kender på egen krop til problematikker omkring køn, da hun selv er homoseksuel: “At jeg er lesbisk, er helt irrelevant for romanen, men selvfølgelig spiller det en rolle for min måde at se tilværelsen på (...) Min seksualitet har selvfølgelig indvirkning på det fokus, jeg har haft i romanen. At jeg interesserer mig for fordomme og den måde, man træffer sine valg på, er da helt sikkert noget, jeg har fra den sammenhæng.” (Jørgen Aagaard: “Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21).