Katrine Buchhave Andersen skriver i en tanke- og talesprogsnær stil med selvopfundne udtryk og ofte korte sætninger. Selvom stilen er fri og legende, er det dog tydeligt, at romanens form er konstrueret, og at der ligger en dybere mening bag kompositionen med de mange skift i tanker og tv-programmer. Skiftene mellem de mange tv-programmers forskellige sproglige stilarter og Evas frie, let naivistiske tankeflows skaber en medrivende og afvekslende læseoplevelse. Opfindsomheden i at omformatere tv-soaps, debatter, børneprogrammer med videre til litterær prosatekst, er medvirkende til, at bogen ikke kører i tomgang i Evas utallige tankerækker og spekulationer. Tv-klippene fungerer ikke kun som afveksling og afbrydelser i Evas tanker, men også som illustrationer af tiden og i nogle tilfælde som katalysatorer for Evas tanker, for eksempel da hun ser et makeover-program (side 106-117), hvor kvinden Kellys miserable liv forvandles til sand lykke efter en omfattende medikament- og vaccinationskur, der blandt andet omfatter genmedicin mod alkoholmisbrug, medicin mod generthed og overdreven shopping og en række antidepressiver. Behandlingen får ikke kun Kelly til at tabe nitten kilo og holde op med at ryge, men skaber orden på alle områder i hendes liv, fra børn over arbejde til seksualliv. Programmet sætter dels gang i Evas tanker om problematikken i at behandle psykiske tilstande medicinsk, dels i tanker om problemet i, at samfundet skaber mennesker, når det i teorien burde være omvendt – eller om det i virkeligheden er omvendt, fordi det for eksempel er mennesker, der skaber medicinen og Kelly selv, der vil være noget andet end det, hun er.
Mange af Evas tanker peger i retning af hermeneutikken. Den hermeneutiske ideologi beskæftiger sig med tolkning eller fortolkning, og hermeneutik er en fortolkende forståelse eller udlægning. Den hermeneutiske tankegang er, at det ikke giver mening at opstille kausale love, da et individ altid vil kunne vælge forskellige handlingsmønstre. Det vigtige i hermenutikken bliver dermed at forstå, hvorfor individer vælger, som de gør.
“Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” indledes med et citat af den hermeneutisk interesserede tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002), som hævdede, at al forståelse beror på forudforståelse, at vores opfattelse af verden afhænger af den virkelighed, vi lever og tænker ud fra. Dette omdrejningspunkt som koncept deler “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” med Kirsten Hammans roman “Fra Smørhullet”, som handler om karakteren Mette, der på samme måde som Eva lever i konstant forvirring over verdens mange muligheder og modsigelser.
Formmæssigt lægger “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” sig op ad eksempelvis Lars Frosts roman “Smukke biler efter krigen” og Lone Hørslevs roman “Fjerne galakser er kedelige” med sine mange skift mellem personalhistoriske oplysninger og mere eller mindre eksistentielt filosofiske tanker.
De eksistentielle problemstillinger, hvor ingen svar er endegyldige, optager Katrine Buchhave Andersen meget, og hendes litterære ambition er at vende tingene på hovedet, så læseren ser dem fra en anden vinkel. Hun udtrykker det selv som: “At bruge litteraturen til at undersøge verden fra et andet sted, eller på en anden måde fra dét samme sted. Udnytte, at tiden og rummet og den ganske virkelighed kan forandres og kreeres efter mit ønske. Og dermed rode i folks hjerner.” (Søren Kassebeer: “Man kan godt være forfatter uden at være andet”. Berlingske Tidende, 2005-07-02).