Genrer og tematikker

Michael Chabon undslipper de fleste litterære kategorier eller påkalder sig dem alle med sine mange genreskift. Han er på en gang krimi-, eventyr-, fantasy- og børnebogsforfatter. Han er også realist, magisk realist og essayist. Eller så er han ingen af delene, men blot og bart fortæller med en håndfuld narrative, tematiske og stilistiske kendetegn, som binder de spredte værker sammen: lange flydende sætningsforløb, et stort episk format, masser af mytologiske referencer, tilbagevendende tematisering af amerikansk samtidshistorie, populærkultur, jødedom og homoseksualitet.

The media is the message, sagde hans landsmand Marshall McLuhan. Hos Michal Chabon virker litteraturen som beskeden, og alt andet som redskaber i arbejdet med at fremkalde den. Alle de ligtorne, udståender, traumer, tvivl og fortvivlelser, som låner nerve og nødvendighed til andre forfatterskaber er for ham blot endnu en svensknøgle i værktøjskassen. Selv den tilbagevendende, følsomme, unge, homoseksuelle, jødiske mand med alle hans problemer med familie og samfund virker mest som et påskud, og måske er Chabon allerbedst, når han slipper ham og begiver sig ud i de rene eventyruniverser med sine bøger til børn, unge og deres forældre.

Det som har påvirket ham, er læseoplevelsen. Det er den, han forfølger, det er den han skaber og genskaber, ikke kun for sit publikum, men også for sig selv, når han sætter sig til computeren. “Når arbejdet går rigtigt godt, kan jeg godt lide at læne mig tilbage i stolen og betragte det hele – det lille kontor i baghaven, hvor jeg sidder og skriver, omgivet af bøger i lampens skær, der laver en beskyttende skal omkring mig og mit arbejde. Så sidder jeg der i min egen lille boble og er lykkeligt alene. Det er noget, jeg ser frem til hele dagen – det tidspunkt hvor ungerne er blevet lagt i seng, og konen er gået til ro, og min arbejdsdag kan begynde.” (Anne Mette Lundtofte: Michael Chabons flugt og udflugter. Politiken, 2006-09-30).