Som litteraturforsker, -kritiker og –formidler har Coetzee gjort en stor indsats. Han har, f. eks. i antologien A Land Apart (1986), henledt opmærksomheden på sydafrikansk litteratur. I talrige essays, f. eks. samlingen White Writing (1988), Doubling the Point (1992) og Stranger Shores (2001) viser han sig som en vidende, følsom og reflekterende litterat, for hvem litteraturen er både et æstetisk-kunstnerisk og et etisk-politisk anliggende. Coetzees dybe interesse og bekymring for miljøproblemer ses i hans The Lives of Animals (1999).
Coetzees personer er mennesker, der i prøvelsen opnår en slags indre værdighed i takt med at den ydre tages fra dem. Få nulevende forfattere formår som han at kombinere den intellektuelle analyse med det følelsesmæssige engagement i sine personers situationer, så de fremstår som hele mennesker underkastet eksistensens grundlæggende vilkår, der af Coetzee anskues som i alt væsentligt kulturelt betingede.