Colling Nielsen, Kaspar

Af cand.mag. Michael Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.

Et bjerg i Avedøre bugt, fuglemennesker, dansk borgerkrig i 2018, talende hunde og 450 år gamle mennesker i sexorgier. Dette er blot nogle få eksempler på den overvældende idérigdom, som på få år har gjort Kaspar Colling Nielsen til en af de mest opsigtsvækkende nye forfattere i landet.

Colling Nielsen debuterede i 2010 med ”Mount København” og fulgte i 2013 op med ”Den danske borgerkrig 2018-2024”. Begge udgivelser befinder sig i grænselandet mellem roman og novellesamling, hvori det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske sammenflettes i unik fortællekunst.

Postmodernisme og 1980'ernes lyrik

 

Blå bog

Født: Den 9. februar 1974, København.

Uddannelse: BA i filosofi ved Syddansk Universitet, cand.merc.fil. ved Copenhagen Business School, 2005.

Debut: Mount København. Gyldendal, 2010. Fortællinger.

Litteraturpriser: Danske Banks debutantpris, 2010.

Seneste udgivelse: Den danske borgerkrig 2018-2024. Gyldendal, 2013. Roman.

Inspiration: Mikkel Kessler, Carsten Jensen, Henrik Nordbrandt, Per Højholt, Søren Ulrik Thomsen, Italo Calvino, Franz Kafka, Michel Houellebecq og Jorge Luis Borges.

 

Hør lydklip fra 'Den danske borgerkrig 2018-2024'

 

 

Baggrund

”Torvet er fuldstændig øde, og der er helt stille, da jeg ankommer. Sommerluften er fyldt med hvide hår, der er faldet af de døde. Jeg løber rundt og leder efter nogen, der måske gemmer sig et sted, men der er ingen mennesker, for tiden har taget dem, og tiden glemmer ingen. Så vågner jeg.”

”Den danske borgerkrig 2018-2024”, s. 16.

Kaspar Colling Nielsen har på få år markeret sig som en af de mest opfindsomme og originale danske forfattere. Med sine to udgivelser, som både genre- og formmæssigt svært lader sig definere, har han indtaget en unik position på den danske litterære scene, hvilket både har ført til en stribe pragtanmeldelser, udmærkelse fra Statens Kunstfond og Årets Debutantpris i 2010.

Kaspar Colling Nielsen blev født den 9. februar 1974 i indre København, hvor han også tilbragte det meste af sin barndom. I en ung alder tog hans far ham med til boksestævner, hvilket dels har gjort ham til en stor fan af Mikkel Kessler, men samtidig kan spores i den voldsomhed, der ofte præger hans værker.

I voksenlivet er det dog i højere grad den filosofiske tanke, Kaspar Colling Nielsen har bokset med. Efter afsluttet gymnasieuddannelse tog Colling Nielsen en bachelorgrad i filosofi ved Syddansk Universitet og afsluttede sin uddannelse som cand.merc.fil. ved Copenhagen Business School i 2005.

Ifølge Kaspar Colling Nielsen opdagede han sin interesse for at skrive i teenageårene. Han begyndte at skrive sine egne digte, før han begyndte at læse andres, men det var først, da en ven introducerede ham for Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”City Slang”, at han for alvor opdagede, hvilken kraft poesien besidder.

Efter afsluttede studier arbejdede han med innovation og nye produkter hos et udviklingsfirma, mens han skrev i sin fritid. Skriverierne udviklede sig til manuskriptet ”Mount København”, som han sendte til Gyldendal. ”Mount København” udkom i 2010 og tre år senere fulgte han op med den ambitiøse roman ”Den danske borgerkrig 2018-2024”.

Kaspar Colling Nielsen bor med sin hustru og to børn i København. Sideløbende med sit forfatterskab arbejder han som ekstern lektor på CBS og som manuskriptforfatter til film og TV. En af fortællingerne fra ”Den danske borgerkrig 2018-2024” er i øjeblikket ved at blive filmatiseret af Janus Metz.

 

Mount København

”Jan Peter Lassens forvandling fra menneske til fugl tiltrak sig en del opmærksomhed… De første år efter sin operation rejste han konstant rundt og deltog i opvisninger, talkshows og alle mulige andre arrangementer.”

”Mount København”, s. 59.

”Jeg fik ideen en morgen for 12-13 år siden. Jeg kom gående hjem over Knippelsbro. Sydpå, for enden af kanalen, havde skyerne samlet sig, så det så ud som om, der lå et gigantisk bjerg et sted i nærheden af Avedøre. Det var en inspirerende tanke at forestille sig, hvilke konsekvenser, det ville have og hvilke muligheder, det ville rumme.” (interview med forfatterweb, 2010-12-16).

Sådan fortæller Kaspar Colling Nielsen om idegrundlaget bag sin spektakulære debut ”Mount København” fra 2010.

Tankeeksperimentet i denne er, at den danske stat ”engang” besluttede at bygge et enormt bjerg i udkanten af København; et projekt som tog 200 år. Vi befinder os med andre ord i et nutidigt København, som tager sig markant anderledes ud end det reelle. Et enormt floddelta spreder sig fra Valby og gennem Sjælland. En række dyrearter, heriblandt bjerggeden, er igen blevet normale i København. Fauna og vejrforhold har forandret sig drastisk som funktion af bjergets indvirkning, og Danmark er blevet markant bedre til cykelløbenes bjergetaper.

Bogen består af 17 fortællinger, som befinder sig langt fra det normale og realistiske. Hvert kapitel indledes af et (kontra-)faktuelt afsnit om de forandringer, som bjerget medfører, som mere eller mindre løst forbindes med den efterfølgende fortælling. I disse præsenteres en række sælsomme karakter, som f.eks. præsten, der modtager madopskrifter fra Gud og en 32 millioner år gammel munk, som er ansvarlig for himmelens udformning. I Colling Nielsen groteske karaktergalleri er ikke mindst metamorfosen et gennemgående tema: F.eks. Lægen Jan Peter Lassen, som lader sig omoperere til fuglemenneske, eller den fredsommelige Flemming Aksel Møller, som gradvist tager form af en metallisk dræbermaskine, da han bliver magnetisk. Således kan mennesker tage form af bade kompostdynger, skovsøer, katte eller vampyrer i et persongalleri, der er ligeså rablende, som det er rabelais’k.

Kaspar Colling Nielsens debut er en ambitiøs, unik og genrenedbrydende samling fortællinger. Det utopiske blander sig med det dystopiske – og til tider samfundskritiske – i skildringen af Københavns menneskeskabte bjerg, og de groteske skæbner, som tager form i dets skygge.

 

 

Den danske borgerkrig 2018-2024

”Det var som et være forelsket. Det var så intenst og fyldt med farver og dufte. Sådan husker jeg krigen. At deltage i en krig er som et træde ind i livet for første gang.”

”Den danske borgerkrig 2018-2024”, s. 20.

Mens De læser dette, befinder Danmark sig på randen af borgerkrig. I hvert fald ifølge Kaspar Colling Nielsens roman fra 2013, hvor titlen giver en meget rammende introduktion: ”Den danske borgerkrig 2018-2024”.

Her beskrives – fra langt ude i fremtiden – hvordan den nuværende finanskrise udviklede sig til en større økonomisk krise, som til sidste medførte velfærdsstatens kollaps. I 2018 var store dele af landet så forarmet og indbyggerne så frustrerede, at de gik til angreb mod magthaverne – politikerne og de økonomisk ansvarlige, hvilket på kort tid eskalerede til en decideret krig.

Denne historie opridses i romanen af en 475 år gammel rigmand. Han er en del af et avanceret stamcelleprogram, som i realiteten har givet ham evigt liv – ligesom hans hund Geoff, der desuden har lært at tale. Nu ser den evigt unge mand tilbage på sin oprindelige ungdom, på tiden umiddelbart før, under og efter Den Danske Borgerkrig. Han mindes – med en vis nostalgi – årene omkring krigen og overvejer en række af de valg, han traf, ikke mindst i forhold til sig livs kærlighed, den militante oprører Leonora.

Krigens voldsomhed skildres medrivende, mens Colling Nielsen ligesom i sin debut krydrer hovedfortællingen med en stribe sideløbende historier, som delvist forbinder sig til krigen. I disse fortællinger hører vi bl.a. om en grønlænder, som forvandles til sydamerikaner og en hund, der frygter at blive spist af sin kinesiske ejer.

Kaspar Colling Nielsen bevarer sin unikke fortællerstemme på opfølgeren til ”Mount København”. Her er stadig plads til de skæve fortællinger, det rablende og groteske, men ”Den danske borgerkrig 2018-2024” er mere stringent i sin form, og tager mere form af egentlig roman end sin forgænger.

At placere krigen i så umiddelbar en fremtid, forbundet til vores nuværende finanskrise, bibringer et urovækkende nærvær. Når kuglerne flyver forbi Café Europa, Illum og Fætter BR, bliver krigszonen yderst håndgribelig. Kaspar Colling Nielsen får læseren til at overveje, hvor krisen egentlig fører os hen: Er Den Danske Borgerkrig en mulighed?

 

 

Genrer og tematikker

Begge Kaspar Colling Nielsens udgivelser befinder sig i grænselandet mellem roman og novellesamling. Hvor ”Mount København” mestendels opstiller en samlende præmis for en række forskelligartede noveller, bæres ”Den danske borgerkrig 2018-2024” i højere grad af et samlende narrativ. Her er beskrivelsen af krigen det bærende, mens de små fortællinger nærmere fungerer som sidespor til en egentlig roman.

Det er ikke mindst hans forkærlighed for de små fortællinger, der bibringer Colling Nielsens to bøger en overvældende tematisk spredning. Disse fortællinger går i et utal af retninger, men fascinationen af at beskrive det morbide og makabre går igen i store dele af hans forfatterskab, ligesom legen med det kontrafaktiske og decideret science fiction danner en rød tråd på tværs af hans værker.

Hvor ”Mount København” bygger på det rent kontrafaktiske, opfattes ”Den danske borgerkrig 2018-2024” sært kontrafaktisk, selvom den primært beskriver en tid, der endnu ikke er kommet. Reelt er den ren science fiction: Hovedpersonen befinder sig over 450 år ude i fremtiden, hvor han taler med sin 350 år gamle hund og dyrker gruppesex med en række venner, der alle er flere hundrede år gamle. Men romanens egentlig omdrejningspunkt, borgerkrigen som bryder ud i 2018, er så nært forestående, at den stadig virker urealistisk. ”Mount København” foregår derimod i vores samtid, men præsenterer et København, der på ingen måder ligner det reelle. I begge bevæger Colling Nielsen sig elegant på grænsen mellem sci-fi og det kontrafaktiske.

Mere regelret science fiction dukker op i flere af ”Mount København”s noveller, heriblandt fortællingen om ”Rumvæsener i Valby” og portrætteringen af Magneto, den underkuede borger, som forvandler sig til en metallisk dræbermaskine – ikke ulig Robocop fra 1980’erfilmen af samme navn. I ”Den danske borgerkrig 2018-2024” er beskrivelsen af det avancerede stamcelleprogram, som giver mennesker evigt liv, også et klassisk træk fra sci-fi-litteraturen.

Det makabre og morbide forbinder også en række af forfatterens fortællinger – ofte med et humoristiske strejf. I ”Den danske borgerkrig 2018-2024” findes dette bl.a. i historien om en jødisk familie, der finder skjul i et menneskes anus, og eneboeren som bliver opslugt af sin egen have og ender som fugleskræmsel i et træ. ”Mount København” beskriver indgående, hvordan et menneske opereres om til en fugl, og et andet bliver et med en kompostdynge. Forvandlingen, mennesket i monstrøst forfald, er et gennemgående tema i hans udgivelser.

Den implicitte kritik, som til tider spores i ”Mount København”, bl.a. i beskrivelsen af de grønlændere, som bosætter sig på bjerget, er i ”Den danske borgerkrig 2018-2024” erstattet af en mere åbenlys kritik af statens håndtering af den nuværende finanskrise. I romanen er det netop denne problematik, som åbner op for muligheden af danske krigszoner. I et interview med Politiken kritiserer Colling Nielsen de danske politikere for ikke at turde debattere krisens reelle omfang: Hvis vi ikke får den debat, og tingene bliver værre, er jeg helt sikker på, at der kommer voldsomme sociale uroligheder i Danmark. Tavshed om vigtige samfundsproblemer er det stof, krige er gjort af.” (Tine Marie Winther: Forfatter forudser borgerkrig i Danmark i 2018. Politiken, 2013-10-05).

Afslutningsvis er det dystopiske kendetegnende for begge udgivelser. I ”Den danske borgerkrig 2018-2024” oser dystopien ud af siderne, når han beskriver sin rabiate udlægning af finanskrisens følger. Og på trods af at ”Mount København” er en storslået utopisk vision, er det ikke mindst bjergets bizarre skyggesider, som optager Colling Nielsen.

 

Beslægtede forfatterskaber

Med sin særegne blanding af science fiction, kontrafaktisk historieskrivning og absurde situationsbeskrivelser lader Kaspar Colling Nielsen sig svært indskrive i de hjemlige litterære strømninger. Han har indtaget en unik position på den danske litteraturscene, hvor et bjerg i Avedøre og dansk borgerkrig beskrives som det mest naturlige i verden.

I de morbide novelleformer anes et lokalt slægtskab med Villy Sørensens ”Sære historier”. Hos begge forfattere besidder det groteske en filosofisk side, som behandles både humoristisk og ironisk. Også den unge forfatter Mathilde Walter Clark, som ligeledes har studeret filosofi, skriver inden for denne genre – ikke mindst i novellesamlingen ”Tingenes uorden”.

Colling Nielsens filosofiske sammenblanding af realisme og absurd fantasy kan til tider minde om Svend Åge Madsens sene værker. Svend Åge Madsen præsenterer i disse et svært genkendeligt Aarhus, ikke ulig den forvandlede hovedstad hos Colling Nielsen.

Det er dog ikke mindst blandt en række eksperimenterende udenlandske forfattere, at parallellerne til Colling Nielsens forfatterskab står tydeligt frem. Stilistisk og narrativt er ikke mindst Italo Calvinos ”De kosmo-komiske” en tydelig inspiration. Heri forbindes en række noveller af bogens overordnede hovedperson, den navnkundige Qfwfq, som har levet i årtusinder og oplevet alt fra de første stjernetåger til dinosaurerne. Ligesom hos Colling Nielsen er der et element af science fiction i Calvinos novellesamling, og hvert kapitel indledes også med et kort videnskabeligt afsnit, som oftest befinder sig på grænsen til det kontrafaktiske.

På lignende vis anes et slægtskab med den argentinske forfatter Jorge Luis Borges. Både stilistisk og narrativt forbinder ikke mindst ”Mount København” sig til Borges’ mest berømte værk ”Fiktioner”. Heri bindes på samme måde en række urealistiske og nærmest overnaturlige noveller sammen via gennemgående temaer, som for eksempel drømme og personer. ”Mount København” står i den forstand også i gæld til genrens måske mest berømte bidrag, James Joyces ”Dubliners”, hvori en række noveller forbindes gennem den by, som udgør titlen. I begge Colling Nielsens udgivelser fremstår København til tider ligeså skræmmende, som Dublin gør hos den berømte irer.

Både ”Mount København” og ”Den danske borgerkrig 2018-2024” skriver sig ind i både en litterær tradition for det utopiske/dystopiske og det kontrafaktiske. Den grænse mellem dystopi og utopi, som man finder hos Colling Nielsen, er ikke mindst kendt i Aldous Huxleys ”Brave New World”. Den kontrafaktiske fortælling, altså at forestille sig en markant anderledes nutid, har også en lang tradition, heriblandt hører Philip K. Dicks ”The Man in the High Castle” til de mest berømte bidrag. Bogen var den første til at forestille sig en verden, hvor de allierede ikke havde vundet 2. Verdenskrig, og ligesom Colling Nielsens seneste udgivelse skildrer den en imaginær efterkrigstid.

I et interview med Dagbladet Information nævner Kaspar Colling Nielsen selv sin forkærlighed for Franz Kafka (Karen Syberg: Et helt igennem realistisk bjerg. Information, 2010-04-22), og hans groteske fortællinger nærer også et umiskendeligt slægtskab med den tjekkiske forfatter. Ikke mindst Gregor Samsa, personen som i Kafkas ”Forvandlingen” vågner op som et insekt, står i lige linje til store dele af Colling Nielsens persongalleri, der ligeledes undergår monstrøse forvandlinger. Ligesom hos Kafka lurer vanviddet altid lige om hjørnet i Colling Nielsens fortællinger; det uhyggelige, det misantropiske, det klaustrofobiske og det humoristiske overdrev findes som gennemgående temaer hos begge.

Et træk som Colling Nielsen deler med både Kafka, Borges, Calvino, Sørensen og Clark er manglen på forklaringer. Sære og overnaturlige ting sker bare, som var de helt naturlige. De står frem uden forklaringer og lader sig ikke let tolke som allegori.

 

Bibliografi

Romaner

Colling Nielsen, Kaspar: Mount København. Gyldendal, 2010. bibliotek.dk
Colling Nielsen, Kaspar: Den danske borgerkrig 2018-2024. Gyldendal, 2013. bibliotek.dk

Om forfatterskabet

Interviews

Winther, Tine Marie: Man er ligesom lammet. Politiken, 2011-02-10. Interview med Kaspar Colling Nielsen om arbejdet med at følge op på ”Mount København”.
Berlingske: Om at skrive den svære toer. Berlingske, 2013-09-27. Interview med Kaspar Colling Nielsen, Knud Romer og Bjørn Rasmussen om at komme i gang efter en succesfuld debutudgivelse.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kaspar Colling Nielsen bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Møller, Michael: Interview for Forfatterweb. 2010-12-16.
Winther, Tine Marie: Forfatter forudser borgerkrig i Danmark i 2018. Politiken, 2013-10-05.
Udskriv denne side
andre websites

Tilmeld forfatterweb nyheder

Tips til analysen

 

Portrætter på vej

  • Johannes Ewald

  • Sofokles

  • J.G. Ballard

  • Kjell Askildsen

  • Sidsel Falsig Pedersen

  • Tove Pilgaard

  • Georges Perec

  • Helga Flatland

  • Hannah Lutz

  • Ófeigur Sigurðsson

  • Olga Tokarczuk

  • Hanya Yanagihara

  • Nell Zink


 

Aktuelle temaer

1970'erne

Kvinde

Mænd i litteraturen

Krimimessen i Horsens

Danmark som krigsførende nation ... i litteraturen

Den store omstilling ... i skønlitteraturen

Ensomhed i litteraturen

Grøn omstilling

Kroppen i litteraturen

Kærlighed og litteratur

Mad og mennesker

Musik og litteratur

Sommerlæsning

 

 

 

 

Hent introfilm om Forfatterweb

 

 

 

Tilmeld dig nyheder om

Forfatterweb

 

 

 

Kontakt os

DBCs kundeservice