Beslægtede forfatterskaber

Med sin særegne blanding af science fiction, kontrafaktisk historieskrivning og absurde situationsbeskrivelser lader Kaspar Colling Nielsen sig svært indskrive i de hjemlige litterære strømninger. Han har indtaget en unik position på den danske litteraturscene, hvor et bjerg i Avedøre og dansk borgerkrig beskrives som det mest naturlige i verden.

I de morbide novelleformer anes et lokalt slægtskab med Villy Sørensens "Sære historier". Hos begge forfattere besidder det groteske en filosofisk side, som behandles både humoristisk og ironisk. Også Mathilde Walter Clark, som ligeledes har studeret filosofi, skriver inden for denne genre – ikke mindst i novellesamlingen “Tingenes uorden". 
Colling Nielsens filosofiske sammenblanding af realisme og absurd fantasy kan til tider minde om Svend Åge Madsens sene værker. Svend Åge Madsen præsenterer i disse et svært genkendeligt Aarhus, ikke ulig den forvandlede hovedstad hos Colling Nielsen. 

Det er dog ikke mindst blandt en række eksperimenterende udenlandske forfattere, at parallellerne til Colling Nielsens forfatterskab står tydeligt frem. Stilistisk og narrativt er ikke mindst Italo Calvinos “De kosmo-komiske" en tydelig inspiration. Heri forbindes en række noveller af bogens overordnede hovedperson, den navnkundige Qfwfq, som har levet i årtusinder og oplevet alt fra de første stjernetåger til dinosaurerne. Ligesom hos Colling Nielsen er der et element af science fiction i Calvinos novellesamling, og hvert kapitel indledes også med et kort videnskabeligt afsnit, som oftest befinder sig på grænsen til det kontrafaktiske.

På lignende vis anes et slægtskab med den argentinske forfatter Jorge Luis Borges. Både stilistisk og narrativt forbinder ikke mindst “Mount København" sig til Borges’ mest berømte værk “Fiktioner". Heri bindes på samme måde en række urealistiske og nærmest overnaturlige noveller sammen via gennemgående temaer, som for eksempel drømme og personer. “Mount København" står i den forstand også i gæld til genrens måske mest berømte bidrag, James Joyces “Dubliners", hvori en række noveller forbindes gennem den by, som udgør titlen. I alle Colling Nielsens udgivelser fremstår København til tider ligeså skræmmende, som Dublin gør hos den berømte irer.

Den grænse mellem dystopi og utopi, som man finder hos Colling Nielsen, er ikke mindst kendt i Aldous Huxleys “Brave New World". Den kontrafaktiske fortælling, altså at forestille sig en markant anderledes nutid, har også en lang tradition, heriblandt hører Philip K. Dicks “The Man in the High Castle" til de mest berømte bidrag. Bogen var den første til at forestille sig en verden, hvor de allierede ikke havde vundet 2. Verdenskrig, og ligesom i Colling Nielsens "Den danske borgerkrig 2018-24" og "Det europæiske forår" findes her både imaginære postkrigsproblematikker og separerede parallelsamfund. Ikke mindst "Det europæiske forår" har påkaldt sig en del sammenligninger med den skandaleombruste "Underkastelse" af den franske enfant terrible Michel Houellebecq, hvori det franske samfund frivilligt har underkastet sig islam efter det muslimske broderskabs fiktive valgsejr i 2022.

I et interview med Dagbladet Information nævner Kaspar Colling Nielsen selv sin forkærlighed for Franz Kafka (Karen Syberg: Et helt igennem realistisk bjerg. Information, 2010-04-22), og hans groteske fortællinger nærer også et umiskendeligt slægtskab med den tjekkiske forfatter. Ikke mindst Gregor Samsa, personen som i Kafkas “Forvandlingen" vågner op som et insekt, står i lige linje til store dele af Colling Nielsens persongalleri, der ligeledes undergår monstrøse forvandlinger. Ligesom hos Kafka lurer vanviddet altid lige om hjørnet i Colling Nielsens fortællinger; det uhyggelige, det misantropiske, det klaustrofobiske og det humoristiske overdrev findes som gennemgående temaer hos begge.

Et træk som Colling Nielsen deler med både Kafka, Borges, Calvino, Sørensen og Walter Clark er manglen på forklaringer. Sære og overnaturlige ting sker bare, som var de helt naturlige. De står frem uden forklaringer og lader sig ikke let tolke som allegori.