Yuppier og X’ere

Citat
I løbet af nittenfirserne begynder X’ernes fravær i samfundsdebatten så småt at være påfaldende, og i 1988 beder en redaktør Douglas Coupland om at skrive en bog om det, som mange dengang var begyndt at omtale som den usynlige generation.

I løbet af firserne får kulturlandskabets demografer øje på to nye grupperinger: Dem som synes, det er fedt at være storbysmart, og dem som synes, det ikke er det. De første kalder de yuppier (young urban professionals), og de andre kalder de generation X. Selv om generation X egentlig er en samlebetegnelse for alle, som er født fra 1965 til  1975, og således også skulle omfatte en god del yuppier, signalerer det almindeligvis den del af generationen, som ikke magter at tage de eksisterende livsmønstre på sig uden en ironisk distance – hvilket netop ikke gælder yuppierne, som er opslugt af nogle ganske specifikke lykkeforestillinger og trives med at forfølge dem i forretningslivet.

I løbet af nittenfirserne begynder X’ernes fravær i samfundsdebatten så småt at være påfaldende, og i 1988 beder en redaktør altså Douglas Coupland om at skrive en bog om fænomenet. Coupland hører bønnen og rykker til Palm Springs i det sydvestlige USA, hvor ørken og civilisation, rig og fattig clasher på en måde, som han synes passer til opgaven.

På den ene side det ekstremt kultiverede med afvænningscentre, fedtudsugningsklinikker og resorts for aldrende velhavere og Hollywoodstjerner.

På den anden side det ekstremt uberørte og naturlige med sand, sten og kaktusser.

Midt imellem , med en drift væk fra det første og ud mod det andet, unge eller halvunge med dårlige boliger og dårlige jobs eller, som det hedder på couplandsk, McJobs (efter en erfaring som hamburgervender på en McDonalds i Vancouver i midtfirserne) i serviceindustrien.

Ingen steder : Middelklassen. Kun rige og fattige.