Ferie fra middelklassen

Coupland omformulerer opgaven fra en journalistisk til en skønlitterær og sender Andy, Dag og Claire – sidst i tyverne og hovedpersoner i “Generation X” fra 1991 (“Generation X”, 1994) – på orlov i Palm Springs. Byens middelalderlige sociale struktur virker som balsam på deres sjæle. Andy, fortælleren, opsummerer deres udvikling således: “Vi kom hertil spættet af sår og bumser, med så mange knuder på vores tyktarme, at vi aldrig troede, vi skulle få systemet i gang igen. Vores indre var holdt op med at fungere, blokeret af hørmen fra fotokopimaskiner, retteblæk, lugten af det papir, aktier er lavet af, og den endeløse stress, man får af meningsløse jobs, udført modvilligt og uden påskønnelse. Vi led af besættelser, som fik os til at forveksle shopping med kreativitet, æde nervepiller og gå ud fra, at blot at leje en video en lørdag aften var nok. Men nu, hvor vi lever her i ørkenen, er tingene meget, meget bedre.” (side 20-21). Og det kan mærkes.

21605409

På det tidspunkt, hvor fortællingen begynder, har de forvandlet sig til nogle yderst velkørende og vittige medier for Couplands generationsportræt. Ikke nogen socialrealisme her, men en overdådighed af rappe replikker, skarpe observationer, hysterisk morsomme situationer og forrygende anekdoter serveret på en granitbund af sociologisk, psykologisk og kulturhistorisk indsigt. Det hele klippet sammen i korte kapitler med en narratologisk tæft, som i højere grad leder tanken hen på den begavede film-/videomontage eller sit com end den klassiske fortælling i litteraturen.

I stedet for at løbe som rotter i karriereræsets musetrapper, i stedet for halse efter reklame- og kulturindustriens fatamorganaer, i stedet for et lade sig opsluge i politisk aktivisme, i stedet for at lade sig opløse i subkulturelle strømninger, i stedet for at vælge de veje, som tilbyder sig for de traditionelt tilpassede eller utilpassede, vælger de, hvad Coupland kalder downsizing . De søger ud i randen, ned ad i hierarkiet, for at få en tilværelse uden specifikt borgerlige eller antiborgerlige identitetsprojekter, for at få et overskud og et overblik, som tillader dem at mærke sig selv, det liv, de lever, og den verden, de er del af i al sin mangfoldighed.