Jan Arnald debuterede under pseudonymet Arne Dahl i 1999 med krimien “Misterioso” (“Misterioso”, 2001). Hovedpersonen er den midaldrende kriminalinspektør Paul Hjelm, der arbejder i en socialt belastet udkant af Stockholm. Han nærmer sig udbrændtheden, både privat i sit ægteskab med to utilpassede teenagebørn og på jobbet som strømer. Under et desperat gidseldrama, der involverer en udvisningstruet kosovoalbaner, tager Hjelm sagen i egen hånd. Han fælder gidseltageren med et enkelt velrettet skud. Dagen efter bliver han udråbt til helt i pressen, men Afdelingen for Interne Undersøgelser har en anden mening om handlingsforløbet. Hjelm står til fyring. Men i stedet for afskedigelse bliver Hjelm headhuntet til Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter kaldet A-gruppen.
Gruppen består af seks kriminalfolk fra hele Sverige, der er håndplukket for deres specielle, individuelle evner. Gruppens opgave består i at efterforske de virkeligt tunge sager, dem der kan vise sig at være en direkte trussel mod samfundsordenen.
23569051
A-gruppen får hurtigt travlt. En seriemorder er på spil. Til tonerne af Thelonious Monks jazzplade “Misterioso” bliver erhvervs- og finansfolk dræbt i deres egne hjem. Paul Hjelm og hans kolleger må med megen besvær prøve at optrævle sagen, og det giver et spændende indblik i den nyrige overklasses luksusliv i deres golfklubber og mystiske frimurerloger. Efterforskningen leder politifolkene i retning af den russiske mafias brutale fremfærd i Estland. Er morderen en russisk lejemorder på hævntogt, eller er der helt andre motiver bag drabene? Samtidig er der interne spændinger i A-gruppen. De meget forskellige politifolk skal lære at arbejde sammen, og det fører til en række konfrontationer. Især for Paul Hjelm, hvis skrantende ægteskab yderligere bliver sat på prøve, da han indleder en romance med kollegaen Kerstin Holm.
Helt i den svenske kriminalromans socialrealistiske ånd maler Dahl et noget mistrøstigt billede af landet i kølvandet på 1990'ernes finanskrise. Indigneret hudfletter han de nyrige børsspekulanter, der som blodsugende parasitter har vokset sig store og fede.
Samtidig viser Dahl, hvordan den moderne kriminalitet som oftest er af international karakter.
Selv om realismen er i højsædet, så sørger Dahl hele tiden for at skrive med et ironisk glimt i øjet. Alene i samspillet mellem de meget forskellige politifolk opstår der en lang række morsomme situationer, der fungerer som en glimrende modvægt til romanens ellers ret så dystre tema.