"Forfattere som mig har en hel del fælles med spioner",
fortæller den engelske spændingsforfatter Len Deighton.
"Jeg kan lide at være i stand til at lytte til samtaler, uden at folk vender sig rundt og kigger på mig". De fleste af hans romaner handler om spioner og hemmelige agenter.
Allerede som barn var han en snedig iagttager. Hans far var chauffør i en velstillet, højkultiveret familie, moderen kokkepige sammesteds. Under 2. verdenskrig flyttede de pga. boligmangelen ind i herskabets hus. Den 10-11 årige Len oplevede en Upstairs-Downstairs verden, hvor der også var rangstridigheder inden for tjenerskabet. Klassemodsætninger, stridigheder på arbejdspladsen er et gennemgående motiv i hans værker.
I de hemmelig agent-organisationer, han skildrer, slås og intrigerer personalet lige så meget indbyrdes som mod fjenden. Adskillige af hans personer er ikke alene dobbeltagenter, men også dobbeltmennesker. De ser ud som loyale, de spiller loyale, men der bor forrædere i dem. En mistænksom verden.
Ingenting er, hvad det ser ud til at være. Der snobbes opad og sparkes nedad under færdslen på arbejdspladsens rangstige. Der siges eet og menes noget andet.