Drown

Citat
“Når mig og Rafa fik vores årlige tilfælde af orm, var det kun ved at skære ned på vores aftensmad at Mami havde råd til at købe ormemiddel. Jeg kan ikke huske hvor mange gange jeg har siddet krummet sammen på vores lokum, med sammenbidte tænder, og set lange grå parasitter glide ud mellem mine ben.”
Junot Diaz: “Drengenes By”, s. 66.

Novellesamlingen “Drown” fra 1996 (“Drengenes By”, 1996) består af 10 noveller om barndoms- og ungdomsliv i USA og Den Dominikanske Republik.

Otte af de ti noveller har en mandlig jeg-fortæller. Novellen “Hvordan man får en date med en brun pige, sort pige, hvid pige eller en halvvejs” er en slags manual til en date, under skyldig hensyntagen til, ‘hvilken slags’ pige, der er tale om. Novellen “No face”, beskriver  i 3. person et par timer i en ung mands liv, en stakkels ung mand, der som spæd fik ædt store dele af sit ansigt af en gris.

Alle novellerne beskriver en fattig tilværelse med fysisk og psykisk vold som daglig kost, men også stor skønhed og kærlighed, særligt i de fine beskrivelser af moderfiguren.

En eksemplarisk novelle, der både rammer skrivestilen og det gennemgående tema, er “Aguantando”, hvor jeg-fortælleren, Yunior, bor med sin mor, storebror og morfar. De er meget fattige, selv hjemmets bibel er vandskadet på grund af et utæt tag. Dog findes der et billede af drengenes far, der har klaret tidens tand, fordi det opbevares under madrassen i sengen. Han er rejst til New York for at arbejde og senere kunne hente sin familie til USA. Men det tager tid, også længere tid, end hans kone havde forestillet sig. Drengene har endeløse fantasier om, hvordan faren en dag vil komme hjem som en frelser med penge på lommen og guld på fingrene. I sandhed en kontrast til hverdagen, hvor ‘Mami’ arbejder på fabrik fra tidlig morgen til sen aften og middagen altid består af (for) små portioner kogte grøntsager. Indimellem må hun ty til at sende sine drenge på, hvad hun kalder ‘ferie’ hos slægtninge. Yunior hader opholdene hos sin tante, som dog i det mindste giver ham nok at spise.

21513857

I “Aguantando”, der er fortalt som Yuniors tilbageblik på en periode i sin barndom, rammer Diaz et sprog og en stil, der med stor klarhed formidler et barns følelser. Sproget er iblandet spanske gloser men ikke i så høj grad som senere i forfatterskabet.

Et centralt tema i novellen er savn. Drengene savner deres far, men veksler mellem at ville vedkende sig det og at fortrænge det, fordi de mærker det svigt, han har udsat dem og deres mor for.

Børns følelsesmæssige intelligens er et andet tema, der går igen i flere af novellerne. Yunior og hans bror fornemmer meget af, hvad der foregår mellem de voksne og forsøger at forholde sig så normaliserende og udglattende som muligt, når de mærker stemningen koge omkring sig. De undskylder og forsøger at forklare deres forældre, og bliver ved med at bevare en sidste rest af håb om, at deres far nok skal komme igen og vise sig at være fin i kanten.