Angiverne

Tre år efter “American Psycho” havde sendt chokbølger gennem bogmarkedet, udkommer novellesamlingen “The Informers” (“Angiverne”, 1995) i 1994. I et interview siger Ellis: “Der er et par af historierne i “The Informers”, som jeg ikke er så begejstret for, min forlægger ville have dem med. Men der er også to-tre noveller, der er mere dækkende for den slags forfatter jeg er, og som får sagt lige så meget på 12 sider som “American Psycho” og “Glamorama” bruger så mange ord på at udtrykke.” (Bo Green Jensen: interview “Det første landskab”, side 442).

En af de noveller, Ellis selv tænker på som vellykkede, må være “Bruce Calls from Mulholland”, en klassisk stiløvelse som forbinder F. Scott Fitzgeralds 'stamp' med Hemmingways isbjergsteknik. I det hele taget er Hemingways forestilling om, at en forfatter kan udelade det meste af det, han ved i en fortælling (‘isbjergsprincippet’), hvis han er oprigtig, ikke fremmed for Ellis, som gør et nummer ud af at lade hovedpersonernes motivverden stå uforklaret og kun formidler deres fortid i brudstykker, hvis overhovedet. Fitzgeralds stamp er den overdrevne vægtning af noget uegentligt, som styrer hovedpersonerne. En ung kvinde (gætter vi på, men kønnet bliver ikke afsløret) bliver ringet op af Bruce fra Mulholland. I løbet af deres samtale flyder brudstykker fra en verden, opløst i sin egen overflod, sammen, og det glimt af noget smukt, kvinden måske, måske ikke fik, da hun i nogle måneder var sammen med Bruce året før, er kun en fjern, uvirkelig erindring. Bruce siger, han er ked af, at han ikke er på campus med pigen, men alt i samtalen tilsiger, at han ligeså lidt som hun er i stand til at føle noget som helst. Bruce ringer fra Los Angeles. Pigen er i New Hampshire. Men afstanden mellem dem er langt større end kontinentet.

Resten af novellerne er længere og mere åbenlyst beslægtede med romanerne, og i det hele taget fornemmer man, at novellerne er blevet til sideløbende med arbejdet med romanerne. De gennemløber stort set det samme forløb – fra passivitet som i “Under nul” til aktion som i “American Psycho” – og dækker en del af den samme tidsperiode, firserne. Der er også personsammenfald både mellem novellerne indbyrdes og novellerne og romanerne.