Danmark og Europa

Efter “Sommerfuglens Vinge” har Inge Eriksen skrevet yderligere to samtidsromaner, nemlig “Citrontræet” fra 2003 og “En kvinde med hat” fra 2005. Tematisk er der overordentlig mange lighedspunkter mellem dem og trilogien, herunder en eksplicit søgen efter en fælleseuropæisk identitet og et fælleseuropæisk arvegods, kulturelt, mentalt og historisk, og et ligeså udtalt engagement i den aktuelle politiske og samfundsmæssige udvikling.

25863720

I “En kvinde med hat” forenes historien om det moderne Danmarks udvikling – fra efterkrigstiden til nu – med visionen om et europæisk fællesskab. Romanen følger Aalborg-pigen Ida Francesca, der i efterkrigstiden som den første i sin familie tager en akademisk uddannelse, og dermed bliver en del af det vældige opsving, Danmark og resten af den vestlige verden oplevede efter Anden Verdenskrig. Men Ida er som alle andre hovedpersoner hos Inge Eriksen først og fremmest kosmopolit. Midt under Franco-diktaturet – i 1950’erne – slår hun sig ned i Spanien, og det ændrer for altid hendes liv. Her lærer hun på én gang at påskønne demokratiet og friheden, men erfarer også det dybe fællesskab, der eksisterer mellem mennesker på tværs af grænser og livsformer, og hendes tilværelse bliver fra det øjeblik præget af et dybt engagement i og en omfavnelse af det fælleseuropæiske.

“En kvinde med hat” er på mange måder en tilbagevenden til det utopiske i Inge Eriksens forfatterskab, fordi romanen åbenlyst er en vision om det Danmark og det Europa, der kunne være: Et fællesskab, hvor solidaritet, frihed, kærlighed og venskab benægter eksistensen af enhver grænse. En vision, som Ida Francesca – og med hende tydeligvis også Inge Eriksen – imidlertid ser rykke længere og længere væk i det politiske klima, der opstod i kølvandet på terrorangrebene 11. september 2001, og som romanen åbenlyst er en kommentar til. Men resignationen får ikke det sidste ord i denne foreløbig sidste roman af Inge Eriksen, det gør håbet i form af det netværk for ældre, politisk engagerede europæere, som Ida Francesca hen imod romanens slutning tager initiativ til, og som kaster et optimistisk lys hen over tærskelen til det nyt årtusinde.