John Fante er siden sin genopdagelse især blevet sat i forbindelse med Charles Bukowski, som også var en af de vigtigste faktorer i genrejsningen af Fante. Bukowski kaldte Fante for ”sin Gud” på grund af Fante's mundrette stil, hvor fokus retter sig mod kropsvæsker, stoffer og skældsord uden skelen til moral og fine fornemmelser. Man kan også genkende den samme beskidte realisme og håbløshed hos en forfatter som Raymod Carver. I dag kan Fante især genkendes i de seneste års bølge af selvbiografisk litteratur, hvor fiktion og virkelige hændelser smelter sammen og skaber den særlige autentiske læseoplevelse, som er blevet kaldt dobbeltkontrakten. Det er i amerikansk litteratur set hos en forfatter som Nick Flynn i ”Another Bullshit Night in Suck City” (da. ”Endnu en lortenat i en røvsyg by”) og i Danmark i Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden”.
Den desperation og inderlighed, man finder hos John Fante, er også sammenlignelig med Fjodor Dostojevskijs anerkendelsessyge hovedpersoner, som er blevet gale af at færdes i en verden, hvor de ikke regnes for noget. Arturo Bandini minder også i ”Ask the Dust” og ”The Road to Los Angeles” om den forsmåede forfatterhovedperson i Knut Hamsuns ”Sult”.
Endelig indskriver John Fante sig i traditionen af Los Angeles-litteratur, hvor folk som Raymond Chandler og Nathanael West ligesom Fante beskriver en barsk by med kolossale sociale forskelle og fallerede drømme.