Den overstadige titel bør tages med en vis ironi: Der er intet pragtfuldt over selve handlingsforløbet i Kim Fupz Aakesons ungdomsroman ”Pragtfuldt, pragtfuldt!” (2015), som skildrer et dysfunktionelt og tragedieramt alkoholikerhjem i provinsen. Tungsind og tristesse dækker bedre den grundtone, som slås an allerede fra fortællingens begyndelse, hvor vi møder Morten, romanens jeg-fortæller og omdrejningspunkt, kort efter hans mors død.
Morten er færdiguddannet automekaniker og hjælper til på sin fars værksted. Her arbejder også den polske Szymon, blot kaldet Polak. Polak ynder at bruge store adjektiver, og romanens titel er lagt i munden på ham. Han får sagt ”pragtfuldt, pragtfuldt” en del gange i romanens åbning, før faderen i fuldskab slår ham ihjel efter et skænderi. Herefter er 20-årige Morten alene om værkstedet. Hans far er fængslet, og hans mor drak sig ihjel.
51512731
Morten overtager ansvaret for værkstedet, mens han forsøger at navigere i et mindre trekantsdrama med veninden Malene, som er forelsket i ham, og Mikael, som er forelsket i Malene. Hans energi og kærlighed retter sig ikke mindst mod istandsættelsen af den bil, han fik af sin far i konfirmationsgave. Som siderne skrider frem, bliver bilen smurt, istandsat og lakeret. Den grønne Austin Healey bliver Mortens fokus i fraværet af holdepunkter.
Kim Fupz Aakesons mørkttonede ungdomsroman tager i den forstand næsten form af Dickensk dannelsesroman med Morten som det fortabte alenebarn, der skal finde fodfæste i en forvirrende ungdomstilværelse. Hans apatiske fortællerstemme og handlingslammede opførsel taler sit eget isnende sprog, mens en række tilbageblik skildrer en barndom med berusede charterture, højlydte skænderier og utroskab i familien.
”Pragtfuldt, pragtfuldt” er ikke mindst en skildring af alkoholens velkendte slagside, men tematikker som fremmedfrygt, ensomhed og utroskab berøres også over bogens 159 sider. Kim Fupz Aakeson mestrer de hentydninger og den detaljerigdom, hvormed man får sagt meget med få ord. Hans underspillede, økonomiske og subtile afvikling af den tragiske fortællings konturer er i sandhed pragtfuld, pragtfuld.