Beslægtede forfatterskaber

”Lykkejægere” er skrevet med en sjov og underfundig undren over sproget og med en nærmest naiv afsøgen af verden i og uden for mediernes rampelys. Nogle kritikere har sammenlignet Glaffeys monologer, altså udsagnene fra ‘vi'et’, med Per Højholts Gitte-monologer, men dertil svarer Glaffey: ”det sjove i hans monologer er, at Gitte siger en masse om noget, hun absolut ikke ved noget om - avisen Information for eksempel. Komikken i mine tekster opstår ved, at det, vi'et taler om, er det eneste, det har forstand på - nemlig de her klicheer og faste forestillinger om, hvordan tingene er. Så det er en anden måde at udstille sproget på.” (Tina Maria Winther: »Indeni er jeg en midaldrende mand«. Politiken, 2007-09-12).

Af andre beslægtede forfatterskaber kan nævnes en forfatter som Jens Blendstrup, der i novellesamlingen ”Mennesker i en mistbænk” i vid udstrækning bygger sine historier op omkring sproget ved at tage afsæt i metaforer. Blendstrups udgangspunkt er dog altid de skæve eksistenser i udkantsdanmark, og han har ikke just blik for feminisme, mens Glaffey tager afsæt i såkaldt ‘almindelige' eller ligefrem kendte mennesker og har et skarpt blik for køns- og seksualitetskonstruktioner i sine tekster.

Det homoseksuelle indhold i Glaffeys bøger gør dem ikke til homolitteratur, og de kan ikke umiddelbart sættes i bås med anden litteratur med homoseksualitet som tema. Glaffey afviser også selv denne genrebetegnelse: ”For hvad vil det overhovedet sige? Er noget homolitteratur, når hovedpersonen i en bog går i seng med en af samme køn? Eller er noget homolitteratur, når forfatteren til bogen går i seng med en af samme køn? Og hvis det sidste er tilfældet, hvor mange mænd skal jeg så, som forfatter, gå i seng med eller engang have gået i seng med, før man ikke længere kan kategorisere min litteratur som homolitteratur?” (Rasmus Bo Sørensen: Har Danmark fået en homolitteratur? Information, 2009-02-04).

I 2019 udgav Kristina Nya Glaffey sammen med forfatterkollegaen Maja Lee Langvad digtsamlingen ”Madalfabet”, der er en genskrivning af bogstavdigtene i Inger Christensens ikoniske ”Alfabet” fra 1981. ”Madalfabet” begynder sådan her: ”Abrikostærterne findes, abrikostærterne findes” og vidner om en stor – og humoristisk – begejstring for sprog, for Inger Christensen og for litterære forlæg.