Livliner

Citat
” E-mailen er skabt for mig, der aldrig har orket snak. Skabt til Antoine ikke mindst. Vi kunne ikke have drømt om en mere ideel omgangsform. Sidde uforstyrret hos sig selv og finde forbindelse indefra og ud, udefra og ind. I oplyste rum bag mørknede døre.”
”Livliner”, s. 369.

”Livliner” udkom i 2011 og er det afsluttende bind i Vibeke Grønfeldts romanserie om Agate. Den hårde, rapkæftede og konstant fløjtende landmandsdatter er nu blevet en ældgammel kone. Gennem erindringsfragmenter tegnes et portræt af hendes liv og den moderne udvikling på landet fra 1950’erne og frem til i dag. Det er ikke noget lineært forløb, men i stedet et fragmenteret tankespind, hvorigennem man som læser præsenteres for en lang række menneskeskæbner og begivenheder, der alle har haft indflydelse eller gjort indtryk på den gamle kones liv.

Herunder storebroderen Johannes og datteren Marita, der begge dør i en tidlig alder, ægtemanden Jakob, der bliver syg og tilbringer 20 år i sengen, før også han dør og ikke mindst den stumme niece Nini, hvem Agate altid har favoriseret. ”Livliner” er ikke blot et portræt af en kvindes liv, det er lige så høj grad en historiefortælling om udviklingen fra landbrugssamfundet til forbrugs- og industrisamfund, frem til hvad vi i dag kender som udkantsvirkeligheden.

28752733

Fortællingens hovedperson omfavner det nye moderne forbrugersamfund og beskriver udviklingen som både bekvem og behagelig. Hun drømmer om en amerikanerbil og benytter sig flittigt af den ny teknologi som transistorradioen, tv’et, mobiltelefonen og internettet.

Til trods for, at Agate ikke er en selskabelig person, der bryder sig om at få besøg, har hun selv besøgt en stor del af byens beboere i kraft af sit erhverv som maler og siden hen som farmaceut. Det sidste embede forvalter Agate ud fra eget moralkodeks. Hun bytter rundt på de forskellige lykke- og sovepiller og vurderer selv, hvem der har brug for hvad. Selv efter forretningen lukker, har Agate et overskud af piller, som hun selv nyder godt af i ny og næ.

Gennem den lange sanselige fortælling om Agates liv er man gjort bevidst om, at livet er sammensat af en lang række af nuer. Til sidst i livet har den ellers så rastløse Agate fundet mere glæde og ro i nuet, og ikke mindst opnået en større forståelse af sig selv som en person, der er sammensat af et helt livsforløb. Man har som læser nu indtrykket af, at den gamle kone omsider er klar til at dø. 

”Livliner” er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2012.