Novellesamlingen “En lille sang om Stella: andre historier hjemmefra” fra 2004 byder på flere historier hentet fra Fyns land, og den fysiske referenceramme kan for det meste holdes inden for et par kilometer i diameter.
Historierne om Røde Johs og alle de andre fortsætter, men også nye karakterer er kommet til. For eksempel Lille E, der optræder i novellen “Lille E og pigen”. I virkeligheden hedder han Emil, men han er den mindste i klassen, og derfor kaldes han Lille E. De fleste tror, han er homoseksuel – måske tror han det også selv. Rina, som senere bliver psykiater, er helt overbevist. Rinas veninde Martha mener, at det må han selv om, og alligevel er hun noget nysgerrig. Derfor spørger hun en dag Lille E, om ikke de skal sove sammen. Og det skal de. Men bedst som de ligger nøgne og sammenfiltrede på stuegulvet hjemme hos Lille E, kommer forældrene pludselig ind ad døren. Moren bliver meget begejstret og inviterer straks på kaffe, mens faren sidder ved bordet med røde ører. Da Lille E sniger Martha ud af køkkenet, kræver han et svar. Hvorfor lige netop ham? Jo men, Martha ville bare gerne have, han skulle vide, at det også kunne være sjovt med piger.
Der er noget ganske særligt ved det almindelige i novellerne, og lokalsamfundet bliver portrætteret med en god portion hjertevarme og empatisk indfølingsevne. I titelnovellen “En lille sang om Stella” og senere i “Sommerfest” møder vi Stella, som er vild med at danse til Safri Duo, og som efter en munter fest stiller sin mand og alle hans venner fra landsbyen op til kommunalvalget under navnet Sommerfuglelisten. Der er også stakkels gamle Åse, som i novellen “Grønnegården sælges og ikke alt går efter bogen” bliver snydt af en slyngel af en borgmester til at gå af med sin elskede gamle gård, Grønnegården, efter mandens død.
25450124
For Maria Grønlykke er lykken kommunefarvet og ligger lige foran næsen. De gæve bonderøve fra Fyn med den stærke dialekt er tilbage. Særligt i novellen “Zonyo Zobelli er kommet til byen”, hvor Linda og veninden Britta har mange samtaler over en kande kaffe, flyder dialekten langt og tykt. Det gør den også i “Juletræerne skal fældes” om Røde Johs og hans nye kærlighed, Karla, når de fynske juletræsfældere møder tre københavnere og en oppustelig dukke, og når Karla og Britta planlægger at overraske deres mænd med en madkurv. Heldigvis er Grønlykkes lydskrift lettilgængelig og letforståelig, og de lange passager kun med fynsk dialekt maner effektivt en hyggelig, småtosset og en smule naiv stemning frem.
“En lille sang om Stella” er en hyldest til det folkelige og det lokale, og Grønlykke beskriver sine personer, sine skæbner og sine historier med en mild, erindrende distance til den nogle gange let naragtige og naive tilgang til det almindelige liv. De mest udspekulerede er kvinderne, med snilde styrer de deres uregerlige og umulige mænd og deres laster, men Grønlykke går også til angreb på lokalpolitiske svinestreger, hvor hendes harme og hendes parti med den gamle Åse skinner klart igennem.