Den ny tid

Citat
”Verden var ny, og den person, der i 1967 kom svajende ned ad Kronprinsessegade iført en persianerswagger, (…) var ikke bare ny for den bebrillede psykologistuderende til Love-in i Kongens Have, som han netop havde købt et lille lager blå lsd-kapsler af, manden var på forunderlig vis, og ved den store histories mellemkomst, også ny for sig selv.”
”Den ny tid”, s. 5-6.

I 2013 udgav Katrine Marie Guldager den tredje roman i den familiekrønike, der begyndte med ”Ulven” (2010) og ”Lille hjerte” (2012). ”Den ny tid” foregår i 1967 og følger karaktererne fra de foregående romaner. Lilly bor stadig i Bredgade i København med Ib Bertelsen og Lille-Ib, der i mellemtiden er blevet en ung mand. Den forladte og forsmåede Peter bor i Køge og kan ikke holde op med at drømme om Lilly. Deres datter Leonora lever i et halvkedeligt, barnløst ægteskab med Klaus, mens sønnen Henry er fuldt optaget af den nye tid.

1967 er et skelsår i København og i verden. De unge eksperimenterer med hash og lsd, gruppesex og kollektiver og gør grundigt op med stivnede former og konformiteter. Nye bevidsthedsrum og samlivsformer afprøves, og for Henry, hans kæreste Helle og deres bofæller er kærlighed svaret på alle spørgsmål.

29941335

Den ulv, der har hjemsøgt Lilly siden hendes bryllupsnat, viser sig at have flyttet med til København, hvor den lusker rundt i byens parker, når den ikke ligefrem opsøger Lilly i hendes lejlighed. Hun slås modigt med den, men forgæves: Den føder fire unger, og grundangsten kan dermed leve videre i de næste generationer. Den ny tids løsen er, at man bare skal give slip, men karaktererne er alle formet af og fastlåst i deres liv, som om skæbnen er beseglet. Særligt til den stort anlagte 50-årsfødselsdag, som Peter insisterer på at holde for Lilly, ses et imponerende opbud af tilbageholdte følelser og sociale overenskomster.

I tilbageblik hører vi om Leonoras tid som køkkenpige på børnehjemmet Langagergård, som hun i et anfald af retfærdighed over for de forældreløse drenge brændte af som 13-årig. Det har sat sig spor i hende og tilføjer med de rystende beskrivelser af drengenes usle kår en samfundsmæssig alvor til de familiære genvordigheder.

Ved at foregribe handlingen og kommentere karakterernes tanker er fortælleren både helt nærværende til stede i handlingen og distanceret fra den i tid og rum. Det giver et overblik over de indbyrdes forhold og periodens samfundsomvæltninger og fungerer som et lidt moraliserende blik på tidens tendenser.

Som de tidligere bøger i serien – og i forfatterskabet – er også denne en afsøgning af, hvad familien og i større forstand kærligheden kan rumme. Hvor mange løgne og hvor meget svigt kan et menneske holde til?