Beslægtede forfatterskaber

I Kirsten Hammanns forfatterskab er der fokus på fantasiens muligheder på en måde, der er blevet sammenlignet med den fantastiske modernisme, der blev lanceret i slutningen af 1950’erne af forfattere som Villy Sørensen og Peter Seeberg. Hammann og de fantastiske modernister deler en overbevisning om, at en nok så realistisk fremstillingsform aldrig vil kunne skildre de sider af livet, der grundlæggende synes ufortolkelige og mangetydige. Netop derfor er der behov for en fantasifortolkende fremstillingsform.  

Nogle af de kvindelige forfattere, som debuterede i samme periode som Kirsten Hammann og som også har gået på Forfatterskolen, er Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle, Solvej Balle og Helle Helle. Disse forfattere synes at være dem, der er mest beslægtede med Hammann. Disse danske forfattere, der debuterede i 1990’erne, kan siges at have en frigjorthed i forhold til traditionen og dens skrivetekniske konventioner til fælles. De deler lysten til at eksperimentere, sammensætte og lege med forskellige litterære skrivemåder og stilretninger. Netop derfor er der også tale om meget forskelligartede værker og en modvilje mod at tale om en egentlig ’90’er generation’. Som Solvej Balle har været inde på, hænger dette fællestræk sammen med en oplevelse af en usammenhængende verden, som ikke lader sig fortolke. Det smitter af på kunsten, som dog samtidig er en slags undtagelsestilstand, fordi den også følger sine egne regler. En dansk forfatter, som ligesom Hammann altid inddrager det komiske i sine bøger, er Stine Pilgaard, som ikke mindst er kendt for sin roman ”Meter i sekundet” fra 2020.

Kirsten Hammanns bog ”Alene hjemme” kan – som en kærlighedsroman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt eller blot indbildning – også sammenlignes med den amerikanske forfatter Gillian Flynns ”Gone Girl” (”Kvinden der forsvandt”). I sin stil er Hammanns seneste fortælling dog nærmere en slags chick lit-samtidsroman tilsat forfatterens velkendte satiriske humor og konkretisering af uhåndterlige følelser.

Kirsten Hammanns bog ”Alene hjemme” kan – som en kærlighedsroman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt eller blot indbildning – også sammenlignes med den amerikanske forfatter Gillian Flynns ”Gone Girl” (”Kvinden der forsvandt”). I sin stil er Hammanns seneste fortælling dog nærmere en slags chick lit-samtidsroman tilsat forfatterens velkendte satiriske humor og konkretisering af uhåndterlige følelser.