Claus Handberg Christensen
Foto: Morten Holtum

Claus Handberg Christensen

cand.mag. Susannah Larrabee Sønderlund, iBureauet/Dagbladet Information. 2010. Opdateret af stud.mag. Andreas Eckhardt-Læssøe. 2017.
Top image group
Claus Handberg Christensen
Foto: Morten Holtum

Indledning

Der lader ikke til at være nogen kunstneriske grænser for Claus Handberg Christensen. Tværtimod bevæger han sig smidigt og arbejdsomt mellem lyrik, fotografi, billedkunst og musik. Siden sin lyriske debut ”320 pund” i 2001 har han både udgivet digtsamlinger, en cd, redigeret et festskrift til forbilledet Henrik Have og lavet radio på DR.

Der optræder en rastløshed eller utilpashed i Claus Handberg Christensens litterære arbejde, som italesætter menneskets grundlæggende ensomhed og eksistentielle stræben efter svar. Han fik sit populære gennembrud med ”Tak for mørket, far” i 2009, der var en personlig bekendelsespoesi om hans skilsmisse, og senest har han rendyrket det personlige udsagn i ”Vore mødre dør”, der blev nomineret til Montanas Litteraturpris 2016.

47214297

Blå bog

Født: 22. oktober 1970 i Viborg.

Uddannelse: 10. klasses eksamen fra Fjordvang efterskole. Har deltaget i diverse kurser på højskoler og daghøjskoler.

Debut: 320 pund. Gyldendal, 2001.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Tak for mørket, far. Antipyrine, 2019. Digte.

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”lidt regn, et lyskryds og livet der stille ebber ud af nogen nederst i hjørnet, det er det”

”Tak for mørket, far”, s. 50.

Fødebyen Viborg har præget flere af Claus Handberg Christensens værker. Det så man i ”Tak for mørket, far”, hvis afsnit ”selvskrevne stier” består af 20 sort-hvid billeder af veje, stier og broer fra forfatterens jyske opvækst. På Fjordvang efterskole mødte teenageren Claus Handberg Christensen digteren og maleren Henrik Have, som udover at være hans klasselærer blev en mentor, ven og skriveinspiration, og det var her Claus Handberg Christensen for alvor kastede sig over de kreative udtryksformer. Han forlod Viborg-egnen som 22-årig, hvorefter København blev indtaget og gjort til den hjemlige base. På audiowalken ”Natnedslag” (Københavns Bymuseum) har Handberg indtalt og fortalt om sine første år i hovedstaden, og med de guidende, downloadede ord i ørerne tages lytteren med på nattevandring i Københavns gader.

Trods Henrik Haves indflydelsesrige inspiration afløste fotografiet skriften i en årrække, hvor Claus Handberg Christensen gentagne gange søgte ind på Kunstakademiet – dog uden held. Ved en tilfældighed begyndte han igen at skrive og efter en del baksen fik han hul igennem til Gyldendal, der i 2001 udgav debutdigtene ”320 pund”. Senere sprang Claus Handberg Christensen ud som engelsksproget singer-songwriter på det lille pladeselskab Elektrolyt med udgivelsen ”In a sense” (2009). Han arbejder stadig ligeledes med billedkunst og har udstillet i både ind- og udland, ligesom han har forestået et tværfagligt projektforløb på Forfatterskolen, undervist på forskellige højskoler og tilrettelagt udsendelser til programmet Ultralyd på DR P1. Handberg involverer sig gerne i talrige kunstneriske projekter og ønsker på ingen måde at lade sig begrænse kreativt. Han tager aktivt del i det litterære-kunstneriske miljø i København med hyppige oplæsninger og deltagelse ved bl.a. den internationale litteraturfestival CPH:LITT 2009.

Claus Handberg Christensen har to børn med børnebogsforfatteren Kamilla Hega Holst.

320 pund

”Gem tårerne til den sidste parade
af hjemfaldne sønner og døtre,
der defilerer så sorgløst
og langsomt gennem gaderne,
at jeres tænder når at falde ud.”
”320 pund”, s. 49.

”Har jeg fortalt om min moster? Hun vejede 320 pund og var en legende i familien. Jeg så hende aldrig i live.” (s. 48). Således forklares titlen på Claus Handberg Christensens debut fra 2001. Digtet fortsætter med en parodisk beskrivelse af denne moster og eksemplificerer ”320 pund”s ironiske sider af en samling ellers helt regulære digte og kortprosastykker. Et centrallyrisk jeg bevæger sig mellem sirlige og tilforladelige spor: et paradoksalt, følsomt spor og et besyngende over for det mere meningsfyldte, virkelighedstro og kortprosaiske. Det hele holdes sammen af parodiske elementer uden dog at slå ud i bemærkelsesværdige yderligheder – jeget kan ikke finde ro nogen steder.

23445808

Digtene holder sig for det meste i en nøjsomt refererende, iagttagende stil med barndomserindringer, eksistentielle overvejelser, hverdagsrum, parforhold, følsom vildfarelse og drømmende Jackson Pollock-surrealisme: ”Man trykker på aftrækkeren, afventer morskaben og følger med, uanset hvilke planer tilfældighederne har med én” (s. 37).

Teksterne kredser om klassiske lyriske temaer som elskov, angst, fremmedgørelse og sårbarhed, der fremstilles i generaliserende termer. Sprogligt er digtene så gennemarbejdede, at de ofte fremstår konturløse og uden at efterlade læseren mange tolkningsmuligheder. Et mere oprigtigt, viltert vildskab er muligvis i vente, for inspirationskilderne er ikke til at tage fejl af og nævnes i flæng – Pollack, Peter Seeberg, Charles Bukowski og et tydeligt digterisk slægtskab med Søren Ulrik Thomsen.

Teksterne i ”320 pund” skøjter dygtigt af sted i en meget kontrolleret strøm. Med undtagelse af enkelte digte, hvor man mærker at noget personligt er på spil, som f.eks. ”Viborg”.