Og bjergene gav genlyd

Citat
“Det er vigtigt (...) at kende sine rødder. At vide, hvor man begyndte som person. Hvis ikke man gør det, kan ens liv forekomme helt uvirkeligt. (...) Som om man ikke har hørt begyndelsen af en historie, og nu er man midt i den og prøver at forstå.”
“Og bjergene gav genlyd”, s. 394.

I 2013 udkom Khaled Hosseinis roman “And the Mountains Echoed” (“Og bjergene gav genlyd”, 2013). Den følger en afghansk families historie fra midten af det 20. århundrede og frem til i dag – med alle dens forgreninger i form af venner, arbejdsgivere, adoptivforældre og så videre. Et af romanens centrale omdrejningspunkter er de to søskende Pari og Abdullah, der vokser op i den fiktive afghanske landsby Shadbagh. Under Paris fødsel dør moderen, og Abdullah påtager sig rollen som den primære omsorgsperson for Pari i de første fire år af hendes liv. Men da en ny kvinde erstatter deres mor, og en streng vinter truer med at stjæle børnenes liv, bliver Pari solgt til en rig familie i Kabul, og Abdullah og Pari bliver adskilt. En adskillelse, der kommer til at definere såvel Pari og Abdullah som deres omgivelser for resten af deres liv.

29974861

Romanens helt centrale tema er identitet, og hvordan man kan skabe en sammenhængende fortælling om sig selv. Dette tema træder ikke mindst stærkt frem i forhold til Pari, der hele sit liv føler et udefinerbart savn. Som om hun ikke passer fuldt og helt ind i den fortælling, hun er blevet sat i. Først sent i sit liv får hun mulighed for at kende sandheden og dermed forsone sig med sin livshistorie. Omvendt lever hendes bror Abdullah hele livet med den smertefulde erindring af at blive splittet fra sin søster, og derfor stiller han store krav til sin kone og ikke mindst datter om nærhed og tryghed. På den måde kommer hukommelsen – og manglen på samme – til at forme de to søskendes bevidsthed og syn på tilværelsen.

Et andet centralt tema er skyld. For hvordan kan man leve videre med sig selv vel vidende, at man har taget en andens liv – i konkret forstand ved at slå ihjel eller i mere overført betydning ved eksempelvis at fjerne et barn fra sin familie og derefter slette hendes erindring af den. Forfatteren fremstiller dog ikke skyld som noget, man bør dømme hinanden med, men nærmere som et livsvilkår. Alle karaktererne kommer ud for at gøre deres nærmeste ondt, og de har større eller mindre held at tage skylden på sig og tage ansvar for deres gerninger - og for hinanden.