Baggrund

Citat
"Genstanden kom lidt efter lidt til syne, og pludselig sad Erlendur og stirrede på, hvad der kun kunne være hånden fra et menneske. Fem knoglefingre og en håndrodsknogle, som strittede op af jorden. Han rejste sig langsomt. De fem strittende fingre var udspilede, som om den, der lå nedenunder, havde strakt hånden op for at gribe efter noget eller beskytte sig eller måske for at bede om nåde. Erlendur stod som ramt af lynet."
Tavs som graven, s. 28.

Arnaldur Indridason blev født i 1961 i Reykjavik som søn af den velestimerede islandske forfatter og samfundsdebattør Indridi G. Thorsteinsson. I 1996 blev han cand.mag. i historie fra Reykjavik Universitet med en afhandling om islandsk film. Specialet brugte han siden som filmkritiker på øens største avis Morgunbladid, hvor han gennem mange år var ansat som journalist, før den skønlitterære karriere tog fart.

Arnaldur Indridason debuterede i 1997 med sin første kriminalroman. Den relativt sene debut skyldes ifølge ham selv, at han ikke ønskede at følge i sin fars litterære fodspor. At være søn af en forfatter ”... betyder jo næsten altid, at man for alt i verden ikke selv vil være forfatter. Derfor tøvede jeg også med at skrive, indtil jeg var i midten af 30’erne.” (Carsten Andersen: ”Islands førende snushane”. Interview i Politiken, 2005-01-13).

Sønnens problematiske forhold til den fædrene arv er også et gennemgående tema i Indridasons forfatterskab - hvor fadermord er et genkommende motiv. At det var krimien, der blev Indridasons genre, er ifølge ham selv fuldkommen tilfældigt. Han fik en ide om, at de levertranpiller, han fik udleveret i skolen som barn, i virkeligheden kunne have været et medicinsk eksperiment med alvorlige bivirkninger, og derfra udviklede den første historie om kriminalkommissær Erlendur Sveinssons arbejde sig.

Der er ingen tradition for at skrive krimier i Island. Indridason begrunder dette med, ”at vi ikke syntes, at der skete noget her i Island, som var spændende nok til at inspirere til kriminallitteratur.” (Marianne Juhl: ”Mord på islandsk”. Interview i Jyllands-Posten, 2005-01-14). Kriminalromanen syntes altså for dramatisk en genre på øen, der har færre indbyggere end Århus og er mere kendt for sin smukke natur end for et farligt kriminelt miljø. Indridason blev derfor landets første krimiforfatter, og noget tyder på, at islændingene må have savnet hjemlige mysterier. Bøgerne om Erlendur er blevet en national succes af dimensioner: Indridasons romaner har samtidig optaget de fem øverste pladser på Islands skønlitterære salgsliste, hans nyeste kriminalroman er som den første krimi nogensinde nomineret til Islands Litteraturpris – og i Reykjavik arrangeres der sågar litterære byvandringer i kriminalbetjent Erlendurs fodspor. I udlandet har læsere og kritikere også fået øjnene op for Indridasons kriminelle talent: Han er oversat til mere end 20 sprog og nyder blandt andet stor succes i Tyskland og Japan. Desuden modtog han i både 2002 og 2003 litteraturprisen Glasnøglen for årets bedste nordiske krimi.

Arnaldur Indridason lever i dag af at skrive og bor i Reykjavik med sin kone og tre børn.